Fleksjob i ægtefælles virksomhed

Vi har modtaget nedenstående svar fra Beskæftigelsesministeren.

Da vi ikke er enige, har vi stillet yderligere spørgsmål om dette.

Nedenfor er diverse svar og spørgsmål, klik på billedet af teksten og du kan læse korrespondancen i pdf.

Link til spørgsmål rejst af LAFS

 

Psykiatrifonden og SIND har undersøgt hvordan kontakten med jobcenteret påvirker sygemeldte ledige.

Sammenfattende så viser undersøgelsen at antallet af borgere som bliver psykisk (også alvorligt) påvirket af kontakt med systemet stiger voldsom jo længere man er i systemet. Stigningerne er mål ved 6 mdr. 12 måneder, 1-2 år, 3-5 år og 6 år og derover. De voldsomste stigninger ses op til 1-2 år og derefter jævner kurven sig ud. Dette underbygger Psykiatrifondens anbefaling om at afklaring højest må tage et år.

Undersøgelsen viser også, at det IKKE er sagsbehandlerne, som er udgørende for den psykiske påvirkning. Størstedelen af de adspurgte har en god relation til deres sagsbehandler og ca. halvdelen følger sig inddraget og oplever reel medindflydelse på møderne. Det kan tyde på at sagsbehandlerne faktisk kompenserer for og kamuflere et system der virkeligheden gør mennesker endnu dårligere end de grelle tal, som vi ser i rapporten.

Rapporten viser blandt andet at kontakten med jobcentret udgør en så stor psykisk belastning at hver 4 adspurgte har tanker om at livet ikke er værd at leve.

Rapporten som helhed er grum men vigtig læsning idet den viser, at kontakten med jobcentret er en meget belastende faktor for borgerens livskvalitet, og at det stiger markant de første 2 år, hvor efter stigningen bliver meget lille. De mest markante faktorer er at vi har udviklet et system, hvor man ikke må tale om begrænsninger, men kun udviklingsmuligheder. Når du er varigt syg, så oplever du begrænsninger, og når det system, som skal hjælpe dig ikke vil lade dig tale om de begrænsninger, som er reelle og betydningsfulde, så er det umyndiggørende og belastende.

Tabel 4. Belastning af livskvalitet pga. jobcenter fordelt på længden af tilknytning til jobcenter (N=1276)

 

Mindre end 6 måneders tilknytning til

jobcenter

6-11 måneders tilknytning til jobcenter 1-2 års tilknytning til jobcenter 3-5 års tilknytning til jobcenter

Tilknytning til jobcenter på 6 år eller

derover

Har svaret i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet: ”Vurderer du, at jobcenteret belaster din livskvalitet?”

 

42,3% 51,5% 72,4% 78,2% 78,7%

·         Afklaring må højst tage et år

Undersøgelsen viser tydeligt, at tiden, det tager at afklare den sygemeldtes situation – kan man komme tilbage på arbejde, på hvilke vilkår, hvor mange timer og med hvilket indhold – er afgørende for den sygemeldtes psykiske helbred og livskvalitet. Psykiatrifonden anbefaler på baggrund af undersøgelsens resultater, at den afklaring som udgangspunkt højst må tage et år.

·         Specialistvurderinger skal respekteres

Sygemeldte borgere skal have sikkerhed for, at lægeudtalelser og andre specialistvurderinger af den sygemeldtes situation, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen, bliver respekteret. Hvis jobcenteret ikke ønsker at følge en specialistvurdering, skal specialisten inddrages igen.

Psykiatrifonden ønsker at sikre borgeren, at specialisterklæringer vejer tungest i sagsbehandlingen.

·         Tillid, respekt og medbestemmelse i eget forløb

Sygemeldte borgere skal mødes med tillid og respekt af jobcentrene, og medbestemmelse og følelsen af kontrol over eget liv og fremtid er afgørende for borgerens oplevelse af meningsfuldhed. Derfor skal det sikres, at borgerens kvalifikationer og egne ønsker til beskæftigelse og livsindhold tillægges stor vægt i forløbet.

·         Aktiviteter skal have nødvendigt og målrettet indhold

Den sygemeldte skal sikres krav på, at indholdet i de aktiviteter, jobcenteret sætter i gang, er væsentlige for den videre afklaring af borgerens situation, og at de ikke forværrer vedkommendes helbredstilstand.

·         Helhedssyn, ikke alene beskæftigelse

Mange sygemeldte svarer i undersøgelsen, at de har følt sig presset til at arbejde mere, end de er i stand til. Det er væsentligt, at jobcentrene arbejder ud fra et helhedssyn på den sygemeldtes situation, og at man i sin indsats ikke udelukkende har et beskæftigelsesperspektiv. Den sygemeldtes trivsel og psykiske helbred skal altid prioriteres og indgå som et aktivt mål for jobcenterets indsats.

Jeg sender rapporten til jer til jeres orientering.

Fordi rapportens konklusioner understøtter nogle af VærdigReforms forslag, herunder forslag 2 om at ressourceforløb maksimalt må have en længde på 5 år, og derfor kan være nyttig når vi skal argumentere for vores forslag.

Og hvis I vil bruge den pressemæssigt er I meget velkomne til det. I kan finde rapporten her:

https://www.epaper.dk/psykiatrifonden/unders%C3%B8gelse-af-livskvalitet-og-psykisk-helbred-for-sygemeldte-tilknyttet-et-jobcenter_psykiatrifonden_sind_2020/

 

Med venlig hilsen

 

Christian Sølyst

Politisk konsulent / 3F

Henvendelse til STAR vedr. ledighedsydelse ved arbejdsfordeling:

I forbindelse med aftalen om arbejdsfordeling (se nedenstående link) blev det besluttet at de der er omfattet af arbejdsfordeling får fuld løn de timer de arbejder og forhøjede arbejdsløshedsdagpenge (120%) for de timer de er hjemsendt.

SPØRGSMÅL: De personer der er visiteret til fleksjob og som er omfattet af arbejdsfordeling – vil de få forhøjet ledighedsydelse på 120% af den sats de modtager i dag, så de er ligestillet med de ordinært ansatte?

Link til aftalen.

https://fho.dk/blog/2020/08/31/ny-aftale-om-arbejdsfordeling-holder-haanden-under-privatansatte-aaret-ud/

(afskrift af den del af aftalen hvoraf det fremgår at ordinært ledige der er på arbejdsfordeling får 120% i arbejdsløshedsdagpenge for de timer de er hjemsendt)

”Forhøjede dagpenge”

”Coronaen har desværre endnu ikke sluppet sit grimme favntag, og derfor er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes os, arbejdsmarkedets parter og regeringen, at indgå en aftale om en ny midlertidig ordning om arbejdsfordeling”, siger Lizette Risgaard.

Aftalen indebærer, at i de uger, hvor medarbejderne er ledige og går på dagpenge, vil de modtage op til, hvad der svarer til 23.000 kr. om måneden. Det svarer til ca. 120 procent af den højeste dagpengesats. ”

Med venlig hilsen

Merete Hornecker

SVAR FRA STAR:

Kære Merete Hornecker

Tak for din henvendelse af 17. september 2020, hvor du spørger, om de personer, der er visiteret til fleksjob, og som er omfattet af en arbejdsfordeling, vil modtage forhøjet ledighedsydelse under en arbejdsfordeling i lighed med, hvad der gælder for de ordinært ansatte.

Det kan oplyses, at der med lov L213, der trådte i kraft den 14. september 2020, alene er ændret midlertidigt på reglerne for medlemmer af en a-kasse, som allerede har en beregnet dagpengesats, jf. § 50 i den vedtagne lov, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l213/20191_l213_som_vedtaget.pdf

Det betyder, at kun medlemmer af en a-kasse med en beregnet sats, der overstiger dagpengemaksimum, vil få en højere sats i den periode, hvor de er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

For så vidt angår ansatte i fleksjob, så er de omfattet af en arbejdsfordeling, da de er ansat, medmindre der er enighed om at undtage alle ansatte i fleksjob, og det efterfølgende godkendes af Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Personer ansat i fleksjob der bliver omfattet af en arbejdsfordelingsordning vil kunne få ledighedsydelse på hele ledige dage. Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på at tilrettelægge arbejdsfordelingen, så det sikres, at ansatte i fleksjob fortsat kan få ledighedsydelse, når de er ledige under en arbejdsfordeling.

Jeg henviser til STARs spørgsmål/svar side, som løbende bliver opdateret: https://star.dk/til-virksomheder/info-virksomheder-midlertidige-aendringer-beskaeftigelsesomraadet-foelge-af-coronavirus/til-virksomheder-spoergsmaal-og-svar-midlertidige-aendringer-coronavirus/den-nye-midlertidige-arbejdsfordelingsordning-coronavirus/

Svar fra STAR vedr. spørgsmål om modtagelse af de 1000 kr. som personer på overførselsindkomst modtager i oktober.

Merete Hornecker 31. august 2020

Spørgsmål:

”I LAFS har vi fået en del henvendelser fra borgere der er ansat i fleksjob på ordningen fra før 2013 (Gl. ordning), om de også modtager de 1000,- kr., hvorfor jeg venligst ønsker svar på dette fra STAR.”

Svar:

Det skal bemærkes, at styrelsen ikke udtaler sig om konkrete sager, men alene udtaler sig vejledende om reglerne.

Styrelsen kan henvise til lovforslag L 208, Forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser (Folketinget 2019-20), hvor det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.1, at personer i fleksjob på gammel ordning og visse personer under jobafklaringsforløb, som modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, ikke vil være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet, da det i disse tilfælde er en arbejdsgiver, der får ydelsen udbetalt, mens den ansatte modtager fuld løn og ikke en forsørgelsesydelse.

Brev til Peter Hummelgaard vedr. den NYE ferielov

På vegne af vores medlemmer har vi sendt et brev til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om vores medlemmer, der akut kommer i klemme i f.m. overgang til den nye ferielov.

Svar fra Beskæftigelsesministeren

Så har vi svaret fra Peter Hummelgaard på vores henvendelse om ansatte i fleksjob på gl. ordning kan genindtræde i den gamle ordning hvis de har været afskediget på grund af COVID 19 men genansættes i samme firma og samme stilling når landet igen åbnes.

Covid-19 rejser mange spørgsmål

På vegne af vores medlemmer har vi sendt et brev til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vedr. fleksjobbere der afskediges og er på gammel ordning

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået