På fem år er antallet af ældre, der har været på sygedagpenge, steget med 30 procent. Svækkelsen af efterløn og førtidspension bærer skylden, mener arbejdsmarkedsforskere.

Andelen af ældre mellem 60 og 64 år, der har været på sygedagpenge, er steget med tæt på en tredjedel på fem år. I samme periode er antallet af mennesker i den øvrige arbejdsstyrke, som har været på sygedagpenge, uændret eller direkte faldende.

Det viser tal, som Fagbladet 3F har fra den statslige database Jobindsats.
Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det
Efterlønsalderen er afgørende
Den hævede efterlønsalder bærer en del af skylden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen:

“Da man fjernede efterlønsordningen, troede man jo nærmest, at alle dem, der var på den, ville være på arbejdsmarkedet i dag. Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det,” forklarer han til Fagbladet 3F.
Den gradvise afskaffelse af efterlønsordningen blev indført i 2014. Den betyder, at ældre danskere fra næste år først vil kunne gå på efterløn, når de fylder 64 år. Tidligere kunne man gå på efterløn, når man blev 60 år.
Per H. Jensen mener, at politikerne har beregnet sig, da man afskaffede efterlønnen ved at overvurdere helbredet for de mennesker på arbejdsmarkedet, der er over 60. Og de nye tal bakker ifølge ham, den vurdering op.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået