Oktober 2018
Pressemeddelelse.
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere vokser – nu også kontor i Jylland

Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) er en frivillig interesseorganisation, der har ageret vagthund for menneske på kanten af arbejdsmarkedet igennem de sidste 17 år. Foreningen startede i 2001 som en græsrodsbevægelse, og er ad åre vokset til et landsdækkende talerør, for de tusindvis af mennesker ”på kanten af arbejdsmarkedet” som pga. sygdom, ulykke eller handicap, tillige er berørt af Førtidspension og Fleksjobreformen fra 2013.
Det har aldrig været let at være på kanten af arbejdsmarkedet, men efter indførsel af reformen i januar 2013, har mange mennesker været i klemme i håbløse ressourceforløb, opslidende afklaringsforløb, og været underlagt kommunalt ansatte sagsbehandlere, der har underkendt sundhedssektorens lægefaglige vurderinger af de sygdomsramte borgere, og sendt dem ud i uendelige arbejdsprøvninger, og som i mange tilfælde desværre ikke har fået den enkelte tættere på arbejdsmarkedet, tværtimod.
LAFS samarbejder i dag med de faglige organisationer, patientorganisationer, kommuner og politikere. LAFS har en landsdækkende gratis bisidderordning, hvor vores medlemmer, tilbydes velkvalificerede uddannede bisiddere. Alle vore bisiddere er selv en del af skaren ”på kanten af arbejdsmarkedet”, og er trænet i kommunikation og introduktion til relevant lovgivning, en lovgivning som de får løbende opdateret via kurser af 2 dages varighed, og med opfølgende internatkurser 1 gang om året.
LAFS sekretariat har til huse i Hvidovre – Storkøbenhavn, og har pr. 1. september 2018 udvidet organisationen med et satellitkontor i Grindsted i Sønderjylland. Satellitkontoret skal servicere vores medlemmer i det Sønder- og midtjyske, og er indtil videre bemandet med 1 fleksjobansat, som udover at modtage henvendelser fra vores medlemmer, også skal skabe samarbejdspartnere i Jylland til gavn for vores mange medlemmer. Vi håber at kunne udvide med flere satellitkontorer i løbet af de næste par år, og på den måde være med til at hjælpe de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ind eller tilbage i job.
Du kan træffe Linda Christensen hos FRISAM, Banegårdsvej 45b, st. tv. 7200 Grindsted, træffes onsdag og fredag fra kl. 10.00 – 12.00 på tlf. 9340 9380 eller på mail: linda@lafs.dk
For yderligere spørgsmål m.m. kontakt undertegnede på tlf. 2989 1578 eller via mail hr@lafs.dk.

Hanne Rasmussen
Sekretariatsleder
LAFS

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået