Ved dom af 21.11.2017 har Retten i Sønderborg underkendt Ankestyrelsens afgørelse om, at en pædagogs erhvervsevnenedsættelse hovedsageligt skulle skyldes en forudbestående personlighedsforstyrrelse og ikke hendes arbejdsmæssige belastninger.
Sagen er en blandt mange sager, hvor Ankestyrelsen lader den skadelidte bære risikoen for egen sårbarhed. Og endda på trods af, at skadelidte i dette tilfælde ikke anede, at hun skulle være særligt sårbar endsige lide af nogen egentlig psykiatrisk lidelse, før hun efter mange års psykisk belastende arbejdsforhold blev sygemeldt og varigt psykisk påvirket.

Sagen omhandler

Pædagogen havde i en årrække arbejdet på en skole med en specialklasse for børn, hvoraf nogle ofte var udad reagerende. Hun var igennem flere år ofte udsat for episoder med slag, spyt, råben, trusler og kasten med inventar, og hun blev efter en forholdsvis mindre episode sygemeldt i efteråret 2010.

Sygdommen blev anmeldt som formodet arbejdsbetinget, og hun blev undersøgt af flere psykiatriske speciallæger, der udover at diagnosticere hende med en tilpasningsreaktion også vurderede, at hun havde en ængstelig personlighedsstruktur præget af konfliktskyhed, nærtagenhed og afhængighed af andre.

Hun blev over en længere periode behandlet for både den arbejdsbetingede belastningsreaktion og den forud bestående personlighedsstruktur. Efter en længere periode på sygedagpenge og arbejdsprøvninger blev sygedagpengene bragt til ophør. Disse ophørte dog uden, at hun havde genskabt erhvervsevnen eller fået anden beskæftigelse.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået