Regeringen er klar med en række initiativer, som skal lette vejen til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Der afsættes 120 millioner kroner til at realisere initiativerne. Med udspillet lancerer regeringen også et nyt beskæftigelsespolitisk mål for personer med handicap.
Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel er det kun hver tredje person med et større handicap, der er i job, og der florerer fortsat mange fordomme om, hvad personer med handicap kan bidrage med.
Det ønsker regeringen at gøre noget ved og har opstillet et nyt beskæftigelsespolitisk mål for personer med handicap. 13.000 personer med et større handicap skal i beskæftigelse frem til 2025. Samtidig afsætter regeringen 120 millioner kroner til en række initiativer fordelt på fire indsatsområder:

  • Mindre bureaukrati og smidigere overgange fra fx uddannelse til job
    Målrettet indsats for et få flere med handicap i job
    Bedre uddannelsesmuligheder
    Mere viden om handicap og færre fordomme

Læs mere her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået