En kommune skal betale 310.000 kroner i godtgørelse, fordi de fyrede en handicappet fleksjobber.

310.000 kroner svarende til ni måneders løn koster det en unavngivet kommune at have fyret en handicappet kvinde, der i en årrække havde arbejdet i fleksjob i kommunen. Det har Ligebehandlingsnævnet slået fast.
Kvinden havde siden 1. juni 2005 arbejdet i fleksjob 15 timer om ugen som socialpædagog inden for forskellige pædagogiske områder, blandt andet som hjemmevejleder og inden for psykiatrien. Hendes arbejdsopgaver skulle udvælges under hensyn til, at hun havde behov for at undgå tunge løft.
Den 1. januar 2013 flyttede kommunen kvinden til et nyt job, og i november 2017 blev hun udpeget som ressourceperson for en person i kørestol. I forbindelse med de nye opgaver skrev kommunen i en mail til kvinden, at de var ved at undersøge, om de kunne tilrettelægge arbejdet, der blandt andet indebar at følge kørestolsbrugeren til et aktivitetscenter, således, at kvinden kunne undgå tunge løft.
Arbejdsopgaverne indebar dog, at kvinden skulle skubbe kørestolsbrugeren rundt, og der var meget tid, hvor hun skulle sidde i en stol, for eksempel når hun skulle hjælpe kørestolsbrugeren med at spise.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået