Tidligere var førtidspensionen en forsikring mod tab af indtægt for mennesker, der ikke længere kunne arbejde. Men det stoppede førtidspensionsreformen, siger advokat Nikolaj Nielsen.

Danmark har ikke længere en offentlig forsikringsordning, der sikrer en indtægt til mennesker, der ikke kan arbejde på grund af sygdom eller handicap. Tidligere opfyldte førtidspensionen den rolle, men det sluttede, da førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013.

  • Antallet, der får tilkendt førtidspension, er mere end halveret.

Den opsigtsvækkende konklusion når advokat Nikolaj Nielsen frem til i Social Årsrapport 2016, der er udgivet af Socialpolitisk Forening i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse samt Analyse & Tal.
Nikolaj Nielsen har speciale i socialret og er ansat hos Elmer & Partners.
“Der eksisterer ikke længere en offentlig skattefinansieret forsikringsordning mod tab af indtægt som følge af invaliditet”, skriver Nikolaj Nielsen i årsrapporten.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået