Nordsjælland

LAFS Netværksgruppe, Nordsjælland

Nordsjælland. v. Lene Bjørn: leneb@post9.tele.dk

Kære LAFS medlemmer i Fredensborg Kommune. Januar 2019

Har du lyst til at fortælle om din erfaring med Fredensborg Jobcenter?

Jeg (kontaktperson for LAFS, netværksgruppe Nordsjælland) er blevet inviteret til et møde sidst i januar med arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Fredensborg Kommune

Mødets formål er at høre borgernes synspunkter på den hjælp/indsats man møder i Jobcenteret og få en kort dialog herom med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget. De vil rigtig gerne til bunds i, hvordan Jobcenteret fungerer, fordi det kan være svært for dem at få det fulde billede igennem de parametre, de bliver præsenteret for. Altså: de vil gerne høre rigtige menneske-historier.

Derfor vil jeg høre, om du har nogle erfaringer, der skal med på sådan et møde.fx.:

• Hvordan er din oplevelse af den hjælp, du har fået i Jobcenteret? • Er du blevet afklaret indenfor en rimelig tid? • Har det været et godt samarbejde imellem dig og sagsbehandleren? • Har du forslag til forbedringer? • Andet, du gerne vil fortælle om?

Du kan kontakte mig inden d 25 januar på: leneb@post9.tele.dk Hvis du er ked af at formulere dig på skrift, så kan det også lade sig gøre at mødes. Bare send en kort besked, så finder vi ud af noget.

Glæder mig til at høre fra dig.

Venlig hilsen Lene, kontaktperson for LAFS netværksgruppe i Nordsjælland

Oktober 2018
Ny Lokalgruppe i Nordsjælland
Vi mødes den første onsdag i måneden.
Mødested: Frivilligcenteret i Humlebæk.
Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk (ca. 900m fra Humlebæk Station)
Der vil sommetider være gæste oplægsholdere, der taler om forskellige relevante emner, men der vil også være rig mulighed for at have hyggelige cafe møder, hvor vi deler viden og tager nogle gode fortrolige snakke om det, der berører os. Vi tager hensyn og er opmærksomme på at tage godt vare på sig selv og hinanden. Derfor er der plads til alle. Alle kan få noget med hjem.
Kom og få medindflydelse på, hvad vi kan bruge hinanden til.
Hvis der er interesse for det, så kan vi etablere fleksjob-formidling.
Hvis der er tilslutning dertil, så kan vi sagtens lave rullende møder mellem fx Helsingør, Humlebæk, Hørsholm, Hillerød…
Mød op og lad os skabe det, der er kræfter til.
Vi der kan magte vore udfordringer og samtidig være fleks- eller skånejobber har bevist, at vi er ukuelige😊 Vi kan alt.
Kontaktperson:
Lene Bjørn
e-mail: leneb@post9.tele.dk

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået