Principafgørelser

Principafgørelser fra Ankestyrelsen der vedrører fleksjobberne.

Klik her og søg på noget der har interesse.
Skriv f.eks. fleksjob i søgefeltet og flere sager angående fleksjob kommer frem.
Klik her.

Aug. – 16 Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

m.v. Læs her.

……

Ankestyrelsens principafgørelse 91-15 om jobafklaringsforløb – uarbejdsdygtighed – bred vurdering – særlige tilfælde – stationær – sygedagpenge. læs her.

…….

“I forlængelse af Nordjyske Stiftstidendes artikler 1. november 2015 om “Hel-bredsskadelig udvikling” bedes ministeren oplyse, om han vil indhente en redegørelse fra kommunerne om, i hvilket omfang de tvinger alvorligt syge borgere i forskellige beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, imod lægelige anbefalinger og advarsler om, at borgeren sandsynligvis vil få det værre af at deltage i sådanne forløb? Der ønskes en opgørelse af borgernes fordeling på alle typer beskæftigelses mæssige foranstaltninger, sådanne borgere udsættes for, for eks. arbejdsprøvninger, ressourceforløb, fleksjob af få minutters og timers varighed, diverse afkla-ringsforløb m.m.”. Læs svar her

…….

Ankestyrelsens principafgørelse 48-15 om arbejdsskade – tab af erhvervsevne – fleksjob – midlertidig afgørelse. Læs her.

…….

Ankestyrelsens principafgørelse 83-16 om særlig støtte – personkreds – brøkpension – udmåling. Læs her.

Ankestyrelsens principafgørelse 81-16 om jobafklaringsforløb.  Læs her.

Helsingør Dommen. Læs her.

En kommunes helhedsvurdering forud for stop af sygedagpenge, var også en vurdering af, at der ikke var grundlag for at rejse pensionssag eller tilkende fleksjob. Dette var en afgørelse, der kunne påklages selvstændigt til Beskæftigelsesankenævnet.

En person, der er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp, tilhører både målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 82 og målgruppen i lovens § 83, der har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud efter loven. Læs mere her.

Praksisundersøgelse om merudgifter til voksne.
Kommuner og de sociale nævn har vanskeligt ved at vurdere sager om merudgifter til voksne, der har komplekse sygdomsbilleder, f.eks. personer med psykiske sygdomme eller sammensatte sygdomme. Det viser en praksisundersøgelse. læs mere her.

Hvis du har førtidspension efter gammel ordning, også selv om du har fået den gjort hvilende i forbindelse med ansættelse i fleksjob eller ordinært job, skal du være opmærksom på denne afgørelse. Læs mere her.

REVALIDERING – afgørelser
Afgørelse nr. 39-10 – revalidering – forlængelse af revalideringsperiode – revalideringsplan
En udenlandsk kvinde havde ret til forlængelse af revalideringsperioden med 1 år således, at perioden blev forlænget fra 4 til 5 år.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun på grund af sproglige vanskeligheder havde behov for længere tid til at gennemføre jobplanen.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at det ikke var dokumenteret, at forlængelsen medførte, at gennemførelse af uddannelse som markedsføringsøkonom måtte anses for at være udsigtsløs.

Afgørelse nr. 227–09 – Revalidering – personkreds – faglært – bredere vurdering
En 24-årig frisør med eksem, som havde arbejdet 2 år inden for sit fag, var ikke omfattet af den personkreds, der havde krav på revalidering. Revalidering var ikke nødvendig for, at ansøger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ansøger havde via sin uddannelse og erhvervsmæssige erfaring opnået kompetencer og ressourcer, der kunne bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet uden revalidering.

Afgørelse 15-10 Revalidering – personkreds – uddannelse – revalideringstilbud
En bygningsmaler, der ikke længere kunne varetage arbejdet som bygningsmaler på grund af en knæskade, var omfattet af personkredsen med begrænsninger i arbejdsevnen, som har ret til revalidering. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at personen ikke havde andre kompetencer, der umiddelbart medførte, at hun kunne komme til at klare sig selv uden revalidering.

Da personen imidlertid også havde en uddannelse som psykoterapeut, havde hun ikke uden videre ret til HF og derefter en pædagoguddannelse. Hun havde allerede kompetencer, der kunne bygges videre på for at bringe hende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget ændrede således nævnets afgørelse om, at hun ikke var omfattet af personkredsen for revalidering. Nævnet havde fundet, at hendes arbejdsevne inden for det psykoterapeutiske område ikke kunne anses for nedsat.

 

Afgørelse nr. 67-12 – Førtidspension – sygedagpenge – forlængelse af sygedagpengeperioden – behandlingsmuligheder – antidepressiv medicin – depression – lykkepiller
Der kan ved afgørelse om førtidspension og forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af behandling med antidepressiv medicin.

Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag til behandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle, generelle retningslinjer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling med antidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed.

Fleksjob – afgørelser

Afgørelse A-9-99  Fleksjob – tildelingsbetingelser – varig nedsættelse af arbejdsevne – revalidering
Ankestyrelsen har behandlet 4 sager om berettigelse til fleksjob. I 3 af sagerne tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afslag på bevilling af fleksjob. I 1 sag ændrede Ankestyrelsen nævnets afgørelse om bevilling af fleksjob. Sag nr. 1 drejer sig om Fibromyalgi.

I sag nr. 1 og 3 og 4 fandt Ankestyrelsen, ud fra en konkret vurdering af de helbredsmæssige og sociale forhold, ikke at arbejdsevnen var nedsat i et sådant omfang, som det måtte forudsættes ved ansættelse i fleksjob med løntilskud. I sag nr. 4 lagde styrelsen særligt vægt på, at de helbredsmæssige forhold måtte anses for at kunne tilgodeses i ansøgers nuværende beskæftigelse.
I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at revalideringsmulighederne ikke var udtømte, og at der iøvrigt ved vurderingen af berettigelse til fleksjob for allerede ansatte først skulle foretages en vurdering af, om det ville være muligt ved revalidering at omskole ansøger med henblik på ustøttet arbejde i andet passende erhverv.

Afgørelse nr. 141-11 – Vedr. ledighedsydelse, rådighed og førtidspension
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en kvinde, der modtog ledighedsydelse og søgte førtidspension, stod til rådighed for et fleksjob. Udbetalingen af ledighedsydelse kunne derfor ikke standses.

Kvinden havde ikke afslået et konkret tilbud om fleksjob. Hun havde deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob.

Det kunne ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun havde søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob.

Det kunne heller ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun var uenig i kommunens vurdering af sin arbejdsevne.

Kommunen skulle afprøve kvindens rådighed, hvis der var tvivl herom

Afgørelse 192-11 – Ledighedsydelse – rimeligt tilbud om fleksjob – afslag – sanktioner – rådighed
En modtager af ledighedsydelse, der uden gyldig grund havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob i en iskiosk, havde ikke ret til ledighedsydelse i 5 uger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var visiteret til fleksjob, og at hun derfor var omfattet af aktivlovens sanktionsregler i forhold til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob.

Sanktionsreglen om, at en person, der ikke står til rådighed for fleksjob, mister retten til ledighedsydelse, kunne ikke anvendes. Udvalget lagde vægt på, at kommunen ikke havde afprøvet hendes rådighed efter, at hun havde afslået tilbuddet om fleksjob

Afgørelse 150-11 – Fleksjob – arbejdsevne – nedsættelse af arbejdsevnen – væsentligt omfang
En borger havde ikke ret til fleksjob, da hans arbejdsevne ikke kunne anses for nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsatte for at få fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren i forbindelse med virksomhedspraktik og revalideringsforløb havde arbejdet 25-26 timer om ugen, og at han i øvrigt havde betydelige ressourcer i form af blandt andet længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgeren var derfor efter en frist på 3 måneder ikke længere berettiget til ledighedsydelse som følge af visitationen til fleksjob.

Afgørelse 149-11 – Fleksjob – arbejdsevne – nedsættelse af arbejdsevnen – vurdering i forhold til fuldtidsarbejde
Ved ansøgning om visitation til fleksjob skulle kommunen vurdere nedsættelsen af ansøgerens arbejdsevne i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at ansøgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Afgørelse nr. 64-11 – Kompetence – arbejdsevne – processuel beslutning – fleksjob
Beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at tage stilling til klage over jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen, idet afslaget indeholdt en afgørelse om afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag, selv om det ikke direkte fremgik af sagen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at borgeren ansøgte om afklaring af arbejdsevnen i forhold til fleksjob, at sagen havde været behandlet på møde, og at jobcenterets afgørelse var ledsaget af en klagevejledning. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold – afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Afgørelse nr. 26-11 – Ledighedsydelse – standsning – rådighed – fleksjob
En borger stod ikke til rådighed for et fleksjob, fordi hun uden gyldig grund havde afvist at deltage i afklaring af, om hun stod til rådighed for et fleksjob. Som følge heraf havde hun ikke ret til ledighedsydelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren var blevet orienteret om, at der var rejst tvivl om hendes rådighed for et fleksjob, og at virksomhedspraktikken var nødvendig for, at hun kunne bevare retten til ledighedsydelse. Der var tale om et rimeligt tilbud, hvor der var taget hensyn til hendes ressourcer og helbredsbegrænsninger. Borgeren blev i tilstrækkeligt omfang orienteret om starttidspunktet og formålet med virksomhedspraktikken, samt om konsekvenserne ved udeblivelse.

Afgørelse A-2-03 – Fleksjob – ekstrajob – arbejdsevne – løntilskud
Muligheden for beskæftigelse ved ustøttet arbejde skal indgå i bedømmelsen af arbejdsevnen og hermed af retten til et fleksjob

En kommune kunne ikke pålægge ansøgeren at ophøre med supplerende beskæftigelse, som han havde påtaget sig efter overgang til fleksjob.

Kommunen måtte derfor tage stilling til, om der fortsat var ret til fleksjob og i givet fald på hvilke vilkår

Afgørelse 199-09 – fleksjob – fuldtid – deltid
Ansøger, som ønskede fleksjob, havde ikke været i beskæftigelse i adskillige år. Ansøgers seneste ordinære beskæftigelse havde således ikke været deltidsbeskæftigelse, og ansøger havde derfor ret til at få sin sag om fleksjob vurderet i forhold til beskæftigelse på fuld tid.

Afgørelse nr. 196-09 – Fleksjob – fuld tid – deltid – løntilskud
En ansøger, der er bevilget fleksjob, har ret til tilbud om fleksjob på fuld tid, uanset den seneste ordinære beskæftigelse kun har været på 32 timer om ugen.

Beskæftigelsesudvalget lægger vægt på, at deltidsbeskæftigelse efter loven er defineret som beskæftigelse på højst 30 timer om ugen.

FØRTIDSPENSION – afgørelser
Afgørelse nr. 10-11 – Førtidspension, overvægt, behandlingsmuligheder, operation
Ved afgørelse om førtidspension kunne der ikke lægges vægt på, at der var mulighed for behandling af overvægt, når der ikke forelå konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, der kunne medføre forbedring af arbejdsevnen. Det var desuden ikke dokumenteret, at overvægten i sig selv havde indflydelse på arbejdsevnen.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der som udgangspunkt kan ske behandling af overvægt, og at borgere har pligt til at medvirke ved behandlingen. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Der kunne ikke lægges vægt på eventuel mulighed for operativt indgreb med henblik på vægttab, hvis borgeren ikke ville medvirke til operation. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på oplysning om, at der var en vis risiko for komplikationer af den ene eller anden art i forbindelse med operativt indgreb ved behandling af overvægt.