♦ Selve grundlaget for førtidspensionsreformen var fundamentalt forkert. Borgernes helbred var simpelthen betydeligt dårligere, end man fremstillede det. Man gav indtryk af at kunne rehabilitere meget syge mennesker, selv om man vidste, at det i mange tilfælde var umuligt.

 Foto: Sille Veilmark

Demonstration mod førtidspensionsreformens konsekvenser foran jobcenteret på Lærkevej i København. Dagens kronikør påpeger, at det, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013, også var et krav, at man skulle have en omfattende, kronisk sygdom, og at alle behandlingsmuligheder var udtømte, før man kunne tilkendes førtidspension. Derfor er det forkert, når politikere hævder, at raske mennesker kunne få ydelsen.

Ambitionerne var ikke til at tage fejl af, da reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen trådte i kraft for fire et halvt år siden.

»Et stigende antal tildelinger af førtidspension skulle ned« og folk skulle i stedet tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats. Det gjaldt ikke mindst psykisk sårbare unge under 40 år, der ikke skulle »parkeres« på passive overførsler, men være en del af samfundsfællesskabet.

I dag er kritikken af reformen voldsom. Borgere demonstrerer uden for jobcentrene, medierne beretter om, at syge og invalide sendes i endeløse forløb, der ikke bidrager med andet end at forlænge sagsbehandlingstider og parkere borgerne på en meget lav økonomisk ydelse, og som i nogle tilfælde forværrer borgerens helbred.

Læs her.