Borgmester og handicapformand varsler katastrofe

Handicaporganisationer, Thorkild Olesen i håb at råbe regeringen op i forbindelse med økonomiforhandlingerne, om kommunernes økonomi for de næste to år.

Budskabet er, at der skal afsættes markant flere penge til handicapområdet – ellers lurer en katastrofe lige om hjørnet.

Læs mere her

Hanne Rasmussen og Merete Hornecker deltog på LAFS vegne i det åbne samråd, og vi er også af den opfattelse at den nye beskæftigelsesminister er noget mere lydhør end de seneste 2 på posten
Så må den kommende tid vise om det holder stik når forhandlingerne går i gang

Thorsten Gejl, Alternativet:

Tak til alle jer, der troppede op til samråd om førtidspensions- og fleksjobreformen på Christiansborg i dag.

Jeg synes ministeren var mere imødekommende, mere tydelig og lidt bedre til at svare på spørgsmålene end sine borgerlige forgængere.

For eksempel ville han ikke afvise at der sker kassetænkning i kommunerne. En sag Alternativet kommer til at følge op på i denne folketingsperiode.
Og han virkede oprigtig i forhold til at ville justere den elendige reform på plads.

Hvorfor han så ikke starter NU, er mig stadig en gåde og jeg er jo ikke naiv nok til at tro, at træerne vokser ind i himlen på grund af et samråd.

Det bliver en kamp fra hus til hus både indenfor og udenfor Borgen for at få den reform justeret på plads så mange ulykkelige mennesker kan få fred og ro til at komme tilbage i en værdig tilværelse.

Men nu er vi igang. Beskæftigelsesministerens første samråd kom til at handle FØP!!

Og det bliver ikke det sidste.

Men hvad med jer, der var med?
Mærkede I også en mere imødekommende minister.

Det kan være svært at bedømme, når man sidder der og spørger ind og lytter…

Choktal fra ny beskæftigelsesminister: Reformer har ingen effekt og flere dør

I værste fald dør man, mens velfærdsstaten sagsbehandler, men de fleste ender på førtidspension eller fleksjob. Det afslører nye tal fra beskæftigelsesministeren, som dermed bekræfter årelang kritik af socialkrisen.

Forestil dig at være alvorligt syg og år efter år blive målt og vejet af sagsbehandlere, der vil have dig i beskæftigelse. I velfærdsstaten hedder det ressourceforløb. Sådan et forløb kan vare op mod fem år, og i grove tilfælde derefter begynde forfra før du efter år i systemet får fred til at leve med din sygdom. I dag kommer selv dødeligt syge borgere på den type forløb, og flere dør undervejs eller kort efter de bliver fredet i systemet.

Sådan er virkeligheden i velfærdsstaten anno 2019, og det bliver nu bekræftet af tal fra beskæftigelsesministeren.  Læs mere her

Den ferie, du optjener næste år, bliver ikke udbetalt til dig selv, men bliver i stedet indefrosset i en fond.

Arbejdsgiverne må undrende give afkald på skattede medarbejdere, som omvendt tvinges til at forlade en arbejdsplads og nogle kollegaer, som man måske har haft gennem en årrække.

Og hvor skal disse mennesker så gå hen? Jo, de skal stille sig om bag en kø af ledige fleksjobbere, der for nuværende er fire gange så lang som den almindelige ledighedskø.

I HK organiserer vi en meget stor del af de personer, der har behov for fleksjob, så vi ser fra første parket, hvor stort et slag det giver vores medlemmer i en i forvejen svær situation.

Store Konsekvenser

Tanken bag reformen i 2013 var, at der ville ske en stigning i antallet af aftalebaserede skånejob som erstatning for fleksjob.

Det betød, at man gik ud fra, at der ville blive lavet frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og medarbejder, som efter en visitation skulle gå fra et ordinært job til et aftalt skånejob med 12 måneders særlige hensyn, men til samme løn. Det skete sjovt nok ikke.

Og det burde man måske have sagt sig selv inde i Beskæftigelsesministeriet. Ellers kunne man have læst det højt og tydeligt i de høringssvar, der blandt andet kom fra fagbevægelsen.

Det er nemlig i reformen forudsat, at der ved fuld indfasning vil være 3.000 personer ansat i aftalebaserede skånejob, hvilket skulle skæppe 500 millioner kroner i kassen til finansieringen af den samlede reform. Den målsætning er vi ikke engang i nærheden af.

Alene i HK, der trods alt organiserer ti procent af det danske arbejdsmarked, har vi kun kendskab til ti sådanne aftaler. Så udover at være en belastning fra virksomhederne og til stor gene for medarbejderne har reformen på dette punkt også haft store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Både fordi de 500 millioner kroner til finansiering aldrig bliver realiseret, og fordi medarbejdere med behov for fleksjob ender på offentlige ydelser i stedet for at kunne fortsætte med at yde en indsats på arbejdspladsen.

Reformen skal repareres
Der er altså kun gode grunde til at reparere på reformen fra 2013.

Det er på tide at hjælpe dem, der kommer i klemme, droppe ideen om, at der bliver sparet penge, som tydeligvis ikke spares, og i stedet lade den enkelte og samfundsøkonomien få et positivt skub i ryggen ved at holde borgere i beskæftigelse med reduceret arbejdstid og høste de positive afledte effekter, ved at de ikke skal være på overførselsindkomst.

Det er nødvendigt i en tid, hvor de offentlige finanser skal hænge sammen, og danskerne skal motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Efter to år i ressourceforløb med blandt andet salsadans på programmet, er den arbejdsskadede chauffør Steen Hendriksen blevet tilkendt et nyt ressourceforløb. Hans sag skal nu behandles på næste byrådsmøde i Randers Kommune.

Læs mere her