Socialrådgiver kæmper mod ”stressende” jobcentre: Giv folk førtidspension

Socialrådgiver kæmper mod ”stressende” jobcentre: Giv folk førtidspension

Systemet er designet til at stresse folk, mener Puk Sabber, der sagde sit job op som socialrådgiver i kommunen.

De bliver skubbet rundt i systemet i årevis og befinder sig i et limbo, der kan gøre dem mere syge.
Sådan siger socialrådgiver gennem 15 år Puk Sabber om de danskere, der ikke er i stand til at arbejde og er kørt fast i systemet – primært fordi de er syge.
De vandrer rundt i systemet i årevis, og de får aldrig afklaret deres sager.
Hun er klar med en noget anderledes plan: Drop presset på de syge, og giv dem førtidspension.
– Det her er typisk mennesker, som har været jobaktive i rigtig mange år, men som bliver ramt af sygdom, siger hun.
– De vandrer nu rundt i systemet i årevis, og de får aldrig afklaret deres sager.
De danskere, Puk Sabber taler om, er som udgangspunkt på kontanthjælp, og i måneder eller år veksler de mellem at være i arbejdsprøvning, blive udredt og være sygemeldte.
De har vidt forskellige baggrunde og sygdomsforløb, men fælles for dem er, at de er tilknyttet kommunale jobcentre, hvor et hold af sagsbehandlere, jurister og andre relevante fagpersoner løbende vurderer deres fremtid.

Læs her.

Troels Lund går efter politisk aftale om arbejdsskader inden sommerferien

Troels Lund går efter politisk aftale om arbejdsskader inden sommerferien

SAMRÅD: Andelen af arbejdsskader, der bliver anerkendt, er faldet drastisk siden en højesteretsdom i 2013. Problemet skal løses, når der om kort tid indledes forhandlinger om en arbejdsskadereform, siger beskæftigelsesministeren.

For få danskere får i dag anerkendt deres arbejdsskader.
Sådan har det længe lydt fra den danske fagbevægelse, og nu stemmer politikerne på Christiansborg i.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil lave en politisk aftale inden sommerferien, der skal gøre det lettere at få anerkendt en arbejdsskade.
”Der skal ikke laves noget polemik om det her. Jeg er helt enig i, at det skal vi have gjort noget ved, og det skal vi have gjort her i foråret,” sagde Troels Lund Poulsen på et samråd onsdag.
Det skal senere munde ud i lovgivning på den anden side af sommeren, hvilket bliver nødvendigt, mener ministeren.
”Det betyder også, at der ikke kan nås at lave lovgivning (inden sommerferien, red.), det giver sig selv. Men det skal føre til, at der kan laves lovgivning i den kommende folketingssamling. Det her vil kræve lovgivning,” sagde han.

Læs her.

Kommune beklager lungesyge Catherines forløb: – Det skal ingen opleve

Kommune beklager lungesyge Catherines forløb: – Det skal ingen opleve

To gange er kronisk lungesyge Catherine Brændeholm blevet indstillet til en førtidspension af et team i Faaborg-Midtfyn Kommune. Og to gange er sagerne blevet afvist af et andet team i kommunen. Det er et problem, erkender kommunens arbejdsmarkedschef nu.

Catherine Brændeholm har cystisk fibrose. En uhelbredelig, arvelig sygdom, der nedbryder lungerne. Hun har længe kæmpet med Faaborg-Midtfyn Kommune om at få tilkendt førtidspension, men to forskellige teams i kommunen er uenige om, hvorvidt hun er berettiget til det.
Det er som at give et lille barn en slikkepind, men man når kun lige at slikke på den en enkelt gang, så tager de den tilbage
Catherine Brændeholm, kronisk lungesyg, Broby
– Det er som at give et lille barn en slikkepind, men man når kun lige at slikke på den en enkelt gang, så tager de den tilbage, siger 22-årige Catherine Brændeholm til TV 2/Fyn.
Først ja, så nej
I Catherine Brændeholms sag har Faaborg-Midtfyns Kommunes rehabiliteringsteam to gange indstillet hende til pension, mens kommunens pensionsnævn har i begge tilfælde afvist indstillingerne. Nu beklager kommunen forløbet.
– Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg vil gerne sige, at det har været et utroligt langvarigt og opslidende forløb, som Catherine har været igennem. Og det vil jeg gerne beklage. Det skal vi kunne gøre bedre, siger Mette Gaarde-Fink, der er koncernchef for Arbejdsmarked i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs her.

Fleksjob er mere som et fængsel, end det er fleksibelt

Intet i verden er gratis. Denne basale børnelærdom viste sig at være smerteligt sand, da jeg solgte mit privatliv og min tid til staten for at få et fleksjobbevis.

Nu går jeg på arbejde, men må gå hjem for at lave ingenting. Er det prisen værd?

Jeg er helt med på, at alle skal bidrage til samfundet, i det omfang det er muligt, og at offentlige ydelser har modkrav. Sådan skal det være. Men jeg har ikke været klar over, at man skal give køb på sin frihed og fritid til staten, i det sekund man modtager sit første fleksjobtillæg, skriver kronikøren Signe Madsen.

Læs her.

Lone blev mobbet ud af sit fleksjob: Jeg knækkede fuldstændig sammen

Lone Poulsen blev mobbet ud af sit fleksjob af en uforstående leder. Selvom hun nu har fået et nyt job, har det kostet hende 7000 kr. om måneden, fordi hun nu hører under en ny fleksjobordning.

Jeg kæmpede for at kunne blive på min gamle arbejdsplads, jeg tænkte, at jeg måtte bide det i mig, jeg må klare det. Men det kunne jeg ikke, jeg knækkede fuldstændig sammen, fortæller Lone Poulsen.

Læs her.

Forfatter: Reformpolitik er ren ideologi

“Det er faktisk et totalitært træk, når politikere ignorerer erfaring og selv omskriver virkeligheden til en ideologisk og erfaringsløs pseudovirkelighed.

KRONIK: Et ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob påpeger, at ressourceforløb fremover skal være ”realistiske”. Det afslører i virkeligheden, at reformen langt hen ad vejen har været og stadig er mere ideologi end realisme, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Forligspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 har lovet at præcisere lovgivningen om førtidspension og ressourceforløb. Forligskredsen tæller partierne S, R, SF, V, K og LA. ”Dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan i visse tilfælde være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb,” hedder det nu i et ændringsforslag, som er sendt i høring, og det er ”en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne”.
Nu skal det være ”realistisk” – det lyder jo flot. Men de nye ”gode intentioner” vil ikke medføre nogen reelle forbedringer i virkelighedens verden, når forligskredsen samtidig afviser at komme med andre indrømmelser, blandt andet af den stramme økonomiske politik.
Når man stadigvæk fastholder det oprindelige krav om at spare knap to milliarder kroner om året i 2020 og 3,6 milliarder kroner om året i 2036, så får man ikke pludselig kommunerne til at tilkende flere borgere førtidspension og færre ressourceforløb.
Det er ikke ret svært at regne ud, når man ved, hvor meget økonomistyringen har præget social- og beskæftigelsespolitikken og den tilhørende forvaltningspraksis i de seneste år.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået