Chefredaktør: Lav loven om, så syge og raske får værdigheden tilbage

“DU SKAL IKKE TÅLE så inderligt vel, den uret som ikke rammer dig selv.”

Den norske digter Arnulf Øverlands citat kom mig i hu, da jeg så torsdagens fine TV2-program ”Drømmen om førtidspension”. Det er måske en underlig og fjern drøm for mange, der knokler rundt på arbejdspladserne og er optaget af, om der mon kommer en konflikt. Det er vigtigt nok, men som også vi her på Avisen længe har beskrevet, er der en anden verden.
Den verden, hvor arbejdsprøvning og kommunale embedsmænd står imellem kontanthjælp eller førtidspension. På min forrige arbejdsplads Fagbladet3F har vi også skrevet stolpe op og ned om de groteske afgørelser, der har adskilt svækkede borgere fra at få den værdighed, en tildelt førtidspension trods alt er.

Læs her.

Så stor forskel er der på kommuners tildeling af førtidspension

Så stor forskel er der på kommuners tildeling af førtidspension

Kommuner håndterer sager om tildeling af førtidspension forskelligt, viser tal. Minister erkender, at der har været uklarhed om reglerne. Dit postnummer spille en stor rolle i forhold til, hvor let eller svært det er at få tilkendt en førtidspension.

Det viser tal for udfaldet af de såkaldte ressourceforløb i en række kommuner. De seneste dage har TV 2 Nyhederne sat fokus på Ulla Astrup Jensen, som lider af Parkinsons syge og rygsygdommen skoliose. Hendes hoved kan ikke rettes op, og hendes hage hviler på brystet. Struer Kommune har sagt nej til at give hende førtidspension, og hun skal igennem et såkaldt jobafklaringsforløb.
73,5 procent i Kolding – 0,0 procent i Struer
Struer Kommunes socialdemokratiske borgmester, Niels Viggo Lynghøj, sagde fredag til TV 2, at kommunen bare følger lovens bogstav.Det viser en gennemgang af 3784 personer, som har været i ressourceforløb i kommunerne gennem 2016 og begyndelsen af 2017. Ser man for eksempel på Kolding Kommune, så er 73,5 procent af borgerne endt med at få tilkendt førtidspension efter forløbet. I Struer er tallet 0,0 procent, viser tal fra Jobindsats.dk.
– Nogle kommuner går rigtig meget op i at nedbringe antallet af førtidspensionister, sådan som intentionen bag lovgivningen også var. Men andre tager måske lidt mere alvorligt, at dette også skal være en individuel vurdering fra sag til sag, hvor det mest fornuftige i mange af de her sager trods alt vil være at tildele en førtidspension, siger Finn Amby, som er adjunkt ved Via University College i Aarhus.

Læs her.

Helle Linnets udtalelser har givet dønninger landet over

Helle Linnets udtalelser har givet dønninger landet over

Det er med stor bekymring og indignation, at vi – undertegnede – har lagt øre til Socialchefforeningens formand Helle Linnets udtalelser under høringen af fleksjob og førtidspensionsreformen i Landstingssalen på Christiansborg den 31.januar.

Helle Linnets oplæg vidnede om et menneskesyn, der ikke levnede rum til megen empati og medmenneskelig forståelse for landets syge borgere.

Formålet med høringen var at gøre status over reformen, her fem år efter at den trådte i kraft. På høringen var der fokus på, hvad der har virket godt og mindre godt i forbindelse med reformen, og til det formål var der fremmødt flere talere fra fagkundskaben til at belyse problemstillingen fra forskellige vinkler. Deriblandt var social- og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet, Vordingborg Kommune, formand for Socialchefforeningen (FSD), som skulle bidrage med kommunernes erfaringer med reformen.

Foto: Aage Christensen

Helle Linnets oplæg vidnede om et menneskesyn, der ikke levnede rum til megen empati og medmenneskelig forståelse for landets syge borgere – et menneskesyn, der synes gennemsyret af, at det er systemet over mennesket.
Derfor er det også med stor bekymring, at vi må se en person som Helle Linnet bestride en så vigtig og tillidsfuld post, som det er at være formand for landets kommunale chefer og dermed være retningsgivende for de holdninger, der ligger til grund for det praktiske arbejde i kommunerne.

Formand Helle Linnet lagde under høringen ud med at fremhæve sin egen kommunes succes med at have nedbragt antallet af borgere på offentlig forsørgelse og dermed tilvejebragt en besparelse. Hun udtalte: “… vi har en stærk opbremsning i bevilling af førtidspensioner og i det hele taget i forhold til antallet af folk, som er på overførselsindkomster.” og udtalte videre: “… det har også medført en besparelse i vores kommune, og den har vi faktisk haft rigtig meget brug for.” Hvorefter hun konkluderede, at: “… økonomien spiller også en rolle, og det har faktisk betydet noget for os”.

Der blev fokuseret på besparelser frem for hensynet – og viljen – til at yde reel hjælp til de syge.

Læs her.

Blogger: “Hvem hører de udsattes råb om hjælp?”

Når politikerne på Christiansborg svigter de mest udsatte og syge danskere, sender de håbet om et bedre liv i hænderne på folket.

FORTÆLLINGERNE VAR barske. Så barske, at voksne mænd og kvinder græd, mens de læste historier op om syge og skadede danskeres kamp mod systemet – en kamp mod ydmygelse, umyndiggørelse og meningsløshed.
Oplæserne var kendte kunstnere. Politikere. Fagforeningsformænd. Sociale aktivister. Mennesker, der for en stund gav deres stemme til nogle af dem, der har forsøgt at råbe efter hjælp i mange år, men som aldrig rigtig er blevet hørt.
Projektet hed ”24 timer for de reformramte”, og det var en maratonoplæsning af reformramte danskeres oplevelser med det danske beskæftigelsessystem.

Læs her.

Få får førtidspension: “Voldsom kritik” af Ankestyrelsen

Få får førtidspension: “Voldsom kritik” af Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har med strenge afgørelser været med til at gøre det sværere for borgere at få førtidspension, mener advokat med speciale i socialsager.

Med en række afgørelser om ikke at give førtidspension til syge borgere, har Ankestyrelsen sendt et klart signal til kommunerne om, at kravene er meget strenge.

Det mener Mads Pramming, advokat med speciale i socialsager fra advokatkontoret Ehmer Pramming Advokater.

– Ankestyrelsens afgørelser har ført til, at kommunerne yderligere har strammet tildelingen, siger han.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået