Hårdt pensions-angreb på Mette og co.: I har svigtet

Enhedslisten mener, at Socialdemokratiet står bag tre store svigt, som betyder, at danskernes pensionsvilkår er blevet forringet. Enhedslisten beskylder Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen for at have svigtet i forbindelse med, at danskernes pensionsalder stiger.

Når danskernes pensionsalder begynder at stige fra nytår, og efterlønnen gradvist forringes, så bærer ikke mindst ét parti ansvaret for dette.
Sådan lyder det fra Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen. Han mener således, at Socialdemokratiet har svigtet i flere omgange:
– Socialdemokraterne har lavet nogle store svigt i den her sag. I 2006 går de med i velfærdsforliget, som betyder, at pensionsalderen stiger derudaf, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Man burde kunne sige sig selv, at det vil ramme alle dem, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet, og som har nogle hårde jobs – fysisk såvel som psykisk. De vil blive slidt ned, længe før de når den stadig højere pensionsalder, siger Finn Sørensen.

Læs her.

Ydelser omfattet af obligatorisk pensionsindbetaling ifølge den nye finanslov

Bilag 1: Ydelser omfattet af obligatorisk pensionsindbetaling

Med indførelsen af en obligatorisk opsparing for en række overførselsindkomster indbetales i 2020 0,3 mia. kr. til ATP stigende til 2,0 mia. kr. i 2025 og 3,8 mia. kr. i 2030 (2019-niveau). De fradragsberettigede indbetalinger medfører en gradvis svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) med ca. 0,2 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 1,0 mia. kr. i 2025 stigende til ca. 1,7 mia. kr. i 2030, på grund af udskydelse af skat og tilbageløb af indbetalingerne. Saldovirkningen vil indebære et finansieringsbidrag fra det finanspolitiske råderum inden for målet om strukturel balance i 2025. Saldovirkningen er målt i forhold til grundforløbet i de mellemfristede fremskrivninger, hvor de tidligere fradrag til satspuljen beregningsteknisk indgår som overførselsindkomst fra 2020.
Efterhånden som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skatteindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvirke den svækkelse af den offentlige saldo, som udskydelsen af skat og tilbageløb af indbetalingerne isoleret set medfører på kort sigt.

Følgende indkomsterstattende overførselsindkomster omfattes af den obligatoriske opsparing.

  • Barsels dagpenge
  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Efterløn 
  • Feriedagpenge 
  • Fleksydelse 
  • Førtidspension 
  • Kontanthjælp 
  • Uddannelseshjælp 
  • Flekslønstilskud 
  • Ressourceforløbsydelse 
  • Ledighedsydelse 
  • Revalideringsydelse 
  • Statens voksenuddannelsesstøtte 
  • Sygedagpenge

Læs her.

Svækket efterløn og førtidspension presser nedslidte ældre på sygedagpenge

På fem år er antallet af ældre, der har været på sygedagpenge, steget med 30 procent. Svækkelsen af efterløn og førtidspension bærer skylden, mener arbejdsmarkedsforskere.

Andelen af ældre mellem 60 og 64 år, der har været på sygedagpenge, er steget med tæt på en tredjedel på fem år. I samme periode er antallet af mennesker i den øvrige arbejdsstyrke, som har været på sygedagpenge, uændret eller direkte faldende.

Det viser tal, som Fagbladet 3F har fra den statslige database Jobindsats.
Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det
Efterlønsalderen er afgørende
Den hævede efterlønsalder bærer en del af skylden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen:

“Da man fjernede efterlønsordningen, troede man jo nærmest, at alle dem, der var på den, ville være på arbejdsmarkedet i dag. Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det,” forklarer han til Fagbladet 3F.
Den gradvise afskaffelse af efterlønsordningen blev indført i 2014. Den betyder, at ældre danskere fra næste år først vil kunne gå på efterløn, når de fylder 64 år. Tidligere kunne man gå på efterløn, når man blev 60 år.
Per H. Jensen mener, at politikerne har beregnet sig, da man afskaffede efterlønnen ved at overvurdere helbredet for de mennesker på arbejdsmarkedet, der er over 60. Og de nye tal bakker ifølge ham, den vurdering op.

Læs her.

Tidspres fører til lovbrud i sagsbehandling af arbejdsløse og handicappede

Stor arbejdsbyrde gør, at kommuner ikke overholder lovgivning. Børne- og beskæftigelsesområdet er hårdt ramt.

15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde.
Det viser en aktindsigt, som Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet. Det skriver Information.
Dokumenterne viser, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte. Det har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud.

Desuden er konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om eksempelvis samtaler med arbejdsløse borgere.
Problemerne med tidspres er særligt på beskæftigelses- og børneområdet. Men også sagsbehandlingen af handicappede er ramt.
Mads Biltrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening, fastslår, at arbejdspladser med socialrådgivere i mange kommuner er langt bagud med arbejdsopgaver.
Det handler især om, at det ikke er muligt at overholde tidsfristerne.

Læs her.

Det gør mig vred, at vi studerende med handicap bliver glemt og svigtet af systemet

Skal manglende rettigheder for studerende med funktionsnedsættelser virkelig have lov til at betyde, at vi falder igennem i uddannelsessystemet? »Som studerende med funktionsnedsættelse har du ret til den tilpasning, der skal til, for at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende.« Sådan står der skrevet i FN-konventionen af 13. november 2006 om rettigheder for personer med handicap. Med den viden søgte jeg trygt ind på pædagoguddannelsen – jeg havde jo rettigheder. Men det gik ikke så let. Jeg er 22 år gammel og født med det sjældne handicap rygmarvsbrok. Jeg er født med et hul i ryggen, som på mit fødselstidspunkt fyldte hele den nederste del af ryggen. De fleste rygmarvsbrok-patienter er kørestolsbrugere livet igennem, men jeg har været så heldig, at jeg kan gå, løbe og hoppe. Manglende førlighed i benene er dog kun én af mange følger af sygdommen. Følger, som er usynlige for omverdenen, tæller forskellige grader af muskellammelser, manglende styring af blære- og tarmfunktion, nedsat følesans i huden og – den problemstilling, der viste sig at være den værste i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse – udtrætning langt ud over det almindelige, samt smerter i hoved og ryg, hvilket fører til daglig brug af smertestillende medicin. Mit handicap skulle vise sig at få store konsekvenser for mine uddannelsesmuligheder. Læs her.

Nedslidning: Stadig flere over 60 år er syge

Højere efterlønsalder fører til flere syge ældre, siger ekspert.

Antallet af syge ældre, som er nødt til at bede om sygedagpenge, vokser i takt med politikernes beslutning om at lade efterlønsalder stige.

I løbet af de seneste fem år er andelen af de ældre mellem 60 og 64 år, som har været en tur på sygedagpenge, steget med 30 procent. Til sammenligning er antallet af påbegyndte sygedagpengeforløb som andel af fuldtidsbeskæftigelsen faldet eller uændret for alle øvrige aldersgrupper. Det viser tal fra Jobindsats.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået