Færre bevillinger af førtidspension resulterer i flere på midlertidige ydelser

FØRTIDSPENSION

Reformering af førtidspensionssystemet resulterer i færre bevillinger af førtidspension, men fastholder ikke flere på arbejdsmarkedet. Tværtimod tyder ny forskning fra Københavns Universitet på, at personer med helbredsproblemer i stedet ender på enten midlertidig understøttelse eller slet ingenting.

I 2013 indførte Danmark en reformering af førtidspensionssystemet. Reformen betyder, at du i dag skal være mere syg for at få bevilget førtidspension, end du skulle førhen. Intentionen med reformen var, at færre personer skulle på førtidspension, og at flere skulle blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Men ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet tyder på, at reformen også har haft uhensigtsmæssige effekter.

Læs her.

Fleksjobbere kan syvdoble timeantallet uden at få flere penge for det.

Ville du påtage dig 20 timers ekstra arbejde om ugen, hvis du ikke fik én krone ekstra i løn for det? Det spørgsmål stiller Maria Bille Høeg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. 

Fleksjobbere kan syvdoble timetallet uden at få flere penge ud af det…

For nogle fleksjobbere kan det ikke betale sig at gå op i tid. Selv om de sætter arbejdstiden op fra 5 til 35 timer om ugen, får de 0 kroner ud af det. Manglen på incitament til at arbejde mere er til at ryste på hovedet over.
VILLE DU påtage dig 20 timers ekstra arbejde om ugen, hvis du ikke fik én krone ekstra i løn? Nej? Det er det nok de færreste, der vil. Ikke desto mindre, vil det være virkeligheden for tusindvis af danske fleksjobbere, hvis de lagde flere timer i deres arbejde.I 2013 gjorde reformen af fleksjob og førtidspension det muligt at arbejde i de såkaldte minifleksjob. Det vil sige fleksjob, hvor man arbejder under 10 timer om ugen. Ordningen er blevet overordentligt populær, og antallet af minifleksjobbere er steget støt, så der i dag er 32.000 personer ansat i et minifleksjob i Danmark.

Læs her.

Sagsbehandlere blev lovet isbar for at nedbringe antallet af sygemeldte borgere

Mail til socialrådgivere er rystende læsning, lyder kritikken. Centerchef beklager, han ikke stoppede konkurrence noget før.

Hvis sagsbehandlerne i Helsingør Kommune på tre uger kunne nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge, så lovede ledelsen i afdelingen til gengæld at lave isbar for medarbejderne.

Sådan lød en konkurrence, som blev præsenteret i en mail til sagsbehandlerne for tre uger siden. Det møder nu kritik fra blandt andre en chokeret medarbejder og regionsformanden i Dansk Socialrådgiverforeningen, som kalder det ”rystende læsning”.

Læs her.

Danmarks nye beskæftigelsesminister: Vil slås for lavtlønnede og nedslidte

Med en opvækst i et arbejderkvarter på Amager og en solid ideologisk ballast har den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard plusser på kontoen i det socialdemokratiske bagland.
Ny regering
Arbejderdrengen Peter Hummelgaard fra Amager bliver Danmarks nye beskæftigelsesminister. Han vil gerne repræsentere de mennesker, han er opvokset blandt. På bordet ligger svære opgaver som tidlig pension og gennemgang af de seneste års reformer.

Danmarks nye beskæftigelsesminister kommer med en baggrund som søn af en kuffertslæber fra lufthavnen i Kastrup og en rengøringsassistent. En baggrund, der med Peter Hummelgaards egne ord gør, at han ved ”hvor vigtigt det er med et arbejdsmarked, der sikrer at de kortest uddannede og lavest lønnede har nogle ordentlige vilkår.”

– Jeg kommer fra et sted i landet med mange lavtlønnede og kortuddannede, der bruger deres krop i det daglige og bliver slidt ned. Vi har en opgave med at sikre dem en tidligere pension og kæmpe mod social dumping.

Læs her.

På morfin, svagtseende og venter på rollator: Kommunen vil have Lillian i job

Førtidspension

Reformering af førtidspensionssystemet resulterer i færre bevillinger af førtidspension, men fastholder ikke flere på arbejdsmarkedet. Tværtimod tyder ny forskning fra Københavns Universitet på, at personer med helbredsproblemer i stedet ender på enten midlertidig understøttelse eller slet ingenting.

I 2013 indførte Danmark en reformering af førtidspensionssystemet. Reformen betyder, at du i dag skal være mere syg for at få bevilget førtidspension, end du skulle førhen. Intentionen med reformen var, at færre personer skulle på førtidspension, og at flere skulle blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Men ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet tyder på, at reformen også har haft uhensigtsmæssige effekter.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået