Regeringen forlænger mulighed for digitale og telefoniske samtaler i jobcentrene og a-kasser

Frem til 31. december kan jobcentre og a-kasser fortsætte med at afholde digitale eller telefoniske samtaler med ledige for at mindske smittetrykket.

Under corona-krisen har jobcentrene kunnet afholde digitale eller telefoniske samtaler med ledige for at mindske smittetrykket. Den mulighed forlænger regeringen nu indtil 31. december, så jobcentrene og a-kasserne kan fortsætte med den praksis, hvis der er behov.

Muligheden for at afholde virtuelle møder i de kommunale rehabiliteringsteams, der blandt andet behandler sager om jobafklaringsforløb og ressourceforløb, bliver også forlænget.

Læs mere her

50-59-årige med fysisk hårdt arbejde har flere sygedage

Lønmodtagere i 50’erne med et fysisk hårdt arbejde har mere sygefravær end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Forskellen er mere end en uges fuldtidsbeskæftigelse i løbet af et år. Sygefraværet blandt lønmodtagere i 50’erne med et fysisk hårdt job svarer samlet set til lidt over 14 dage i løbet af et år.

Læs mere her

Dom fra Vestre Landret: Ankestyrelsen skal anerkende erhvervsevnetab

Vestre Landsret har ved dom af 8. juli 2020 tilsidesat en afgørelse fra Ankestyrelsen og dermed givet vores klient ret i, at hun har ret til en erstatning for 25 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra september 2011 og frem til juni 2014, og for 50 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra juni 2014.

Byretten havde frifundet Ankestyrelsen. Ved sin dom har landsretten dermed også tilsidesat byrettens dom.

Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Har skabt udvikling hos udsatte borgere

kilde: Cabi

For mange socialrådgivere har den suspenderede beskæftigelsesindsats været en unik mulighed for at få deres faglighed i spil på nye måder. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er resultaterne så gode, at de skal med i de kommende reformer af fleksjob og førtidspension.

Onsdag i denne uge blev der igen åbnet op for den aktive beskæftigelsesindsats. Og mens de fynske og jyske jobcentre allerede har slået dørene op, holder de sjællandske fortsat kun åbent digitalt. Til gengæld bliver store dele af beskæftigelsesindsatsen nu sat i gang igen i hele landet. Dermed er de ledige igen forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og jobcenteret, og det betyder også, at perioden med lempeligere krav til ledige lakker mod enden.

Men hos Dansk Socialrådgiverforening jubler man ikke nødvendigvis over den udsigt. I Dansk Socialrådgiverforening har man fået mange meldinger fra menige medlemmer om, at de seneste måneder på flere områder har fungeret bedre end normalt.

“Socialrådgiverne siger entydigt, at det, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, har skabt resultater. Sågar hører jeg socialrådgivere sige, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem flere gange om dagen,” siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening til A4 Arbejdsliv

“Vi er gået fra en meget processtyret sagsbehandling, hvor lovgivningen dikterer, hvad vi skal gøre, til at det under coronanedlukningen var den enkelte socialrådgiver, der vurdererde, hvad der var bedst for den enkelte borger. Det har givet gode menneskelige resultater og har skabt udvikling i borgernes liv,” fortsætter han.

Han fortæller, at borgerne har rykket sig på forskellig vis. Nogle er kommet i ressourceforløb, andre har sagt ja til misbrugsbehandling, og nogle har fået bostøtte i eget hjem til at få struktur på hverdagen.

Cabi: Samtaler online har sine fordele

I Cabi har man også erfaret, at suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats har medført fordele. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi.

“Helt lavpraktisk har mange jobcentre været igennem en stor omstilling, fordi de har skullet tage mange borgersamtaler online. Men det har også givet nogle gode erfaringer, som er vigtige at tage med videre,” siger hun til A4 Arbejdsliv.

Ifølge hende handler det blandt andet om, at nogle af de ledige, der enten er på sygedagpenge eller er sårbare og lider af angstproblematikker, faktisk har lettere ved at indgå i dialog online fremfor at skulle møde op på jobcentret.

“Vi hører fra sagsbehandlere og ledere, at de har opnået meget bedre kontakt med nogle borgere og derfor bedre har kunnet afklare dem. Det skyldes, at der har været en anden dialog, hvor borgerne har kunnet sidde i vante rammer derhjemme og dermed føle sig mere trygge,” siger Mette Rønnau. 

Dansk Socialrådgiverforening har samlet en række erfaringer sammen, som er sendt til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og ifølge Mads Bilstrup bør disse erfaringer indgå i de kommende drøftelser om reformerne af fleksjob og førtidspension.

Socialrådgiver: Tættere forhold til borgeren

Socialrådgiver Lone Engels, som er ansat hos Jobcenter Lærkevej i København har også oplevet at coronakrisen og har givet et nyt og bedre samarbejde med borgerne.

“Personligt håber jeg, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med. Det har dannet et andet rum mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor vi bedre sammen har kunnet definere, hvad der gav mening,” siger hun i et interview med A4 Arbejdsliv

Mere information

Læs artiklen hos A4 Arbejdsliv

Læs interviewet med Lone Engels

Retssag kan få stor betydning for udsatte borgere

Kilde: Arbejderen.dk

I næste uge afgør Københavns Byret, om Københavns Kommune er erstatningspligtig, fordi den har fastholdt udsat borger på kontanthjælp. Sagen er principiel og kan få konsekvenser for titusinder af borgere i alle landets kommuner.

Som formand i den Almennyttige forening ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp – har jeg stævnet Københavns Kommune for uberettiget at fastholde en borger på kontanthjælp.

“Siden 2013 har Københavns Kommune fastholdt mere end ti tusind udsatte borgere på kontanthjælp.”

Borgeren har været 18 år på kontanthjælp og har flere gange søgt om ressourceforløb, men borgeren har aldrig fået en afgørelse med klagevejledning. Først da jeg kommer ind i sagen som partsrepræsentant, begyndte kommunen at sende sagen til rehabiliteringsteamet.

I forløbet blev borgeren ramt af kontanthjælpsloftet, fordi hun ifølge Københavns Kommune ikke var berettiget til et ressourceforløb, på trods af at hun i årevis havde opfyldt alle betingelser for ressourceforløb, men uden en afgørelse fik hun aldrig mulighed for at få afslaget prøvet i Ankestyrelsen. Borgeren endte med ikke at få ressourceforløb men førtidspension, hvilket klart underbygger, at hun som minimum skulle have haft et ressourceforløb noget før.

SAGEN ER PRINCIPIEL

Her den 25.-26. juni har vi afsluttende retsmøde i Københavns Byret, hvor der vil blive taget stilling til, om Københavns Kommune er erstatningspligtig, fordi den som minimum burde have tilkendt ressourceforløb noget før. Retssagen er principiel, da en sådan sag ikke tidligere er set i vores retssystem.

Jeg håber, Københavns Kommune blive sat på plads af byretten og får én over snuden, og at der er flere, som begynder at stævne Københavns Kommune i lignende sager. Siden 2013 har Københavns Kommune fastholdt mere end ti tusind udsatte borgere på kontanthjælp.

– Borgere hvor kommunen selv vurderer, at de ikke kan komme i arbejde eller uddannelse inden for 12 måneder.

– Borgere hvoraf mange af dem har søgt om ressourceforløb uden at få en afgørelse.

– Borgere hvoraf rigtig mange af dem som minimum burde havde fået et ressourceforløb, da kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og de har komplekse problemer ud over ledighed.

Københavns Kommune har stadig ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på deres hjemmeside for ressourceforløb, hvilket er i strid med retssikkerhedsloven.

SYSTEMATISK BRUD PÅ LOVEN

Da jeg tilbage i 2013 gik ind i kampen for en anstændig behandling af kronisk syge parkeret på kontanthjælp, gik det meget hurtigt op for mig, at kommunerne konsekvent og systematisk bryder loven på daglig basis.

Jeg hørte den samme historie igen og igen, og da jeg begyndte at blive bisidder og partsrepræsentant, så jeg det samme igen og igen: Mennesker fastholdt på kontanthjælp i årtier uden en eneste begrundet afgørelse med klagevejledning.

Med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 gik det helt galt, fordi kommunerne brugte rehabiliteringsteamet og diverse screeningsteams til at undgå at lave afgørelser.

Borgere, der søgte om at komme til rehabiliteringsteam for at få enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, fik gang på gang besked om, at det havde rehabiliteringsteamet, screeningsteam eller en faglig koordinator afvist, fordi sagen ikke var klar, men ofte uden at borgeren fik at vide, hvad der reelt manglede i sagen og altid uden en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

 

SVÆRT AT FORSTÅ – SVÆRT AT REAGERE

Når borgere pressede på for en afgørelse, så de kunne klage til Ankestyrelsen, fik de stukket en principafgørelse i hånden, som for de fleste er det rene volapyk:

“Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.”

“Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges eller ikke forelægges for teamet.”

Rigtig mange kronisk syge borgere fastholdt på kontanthjælp har ikke ressourcerne til at sætte sig ind i lovgivning. De kender ikke til Ankestyrelsen, og at de har ret til en begrundet afgørelse med klagevejledning, og selv dem med ressourcer bankede igen og igen hovedet mod denne nye mur af løgne fra kommunernes side.

MANGLENDE KLAGEVEJLEDNING

For det som kommunerne ikke oplyste om, selv om det stod i selvsamme principafgørelse, var, at et afslag på at sende sagen til rehabiliteringsteamet er det samme som et afslag på ressourceforløb eller fleksjob, og at man har krav på en afgørelse med klagevejledning!!

“Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Vi henviser til principafgørelse 64-11, hvorefter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.”

Jeg begyndte i stor stil at oplyse og lave skabeloner, så kronisk syge kunne få en afgørelse, hvilket faktisk virkede for rigtig mange mennesker og stadig gør.

I 2015 kom Ankestyrelsen med en principafgørelse, som slår fast med syvtommersøm, at man har krav på en afgørelse ved ansøgninger om ressourceforløb, og dermed blev det lidt nemmere at få en afgørelse.

Men kun hvis man bruger de rigtige ord og henviser til principafgørelse 83-15, som den hedder. Men hvad med alle dem, som ikke bruger de rigtige ord og derfor aldrig har fået en afgørelse, selv om de har søgt om for eksempel ressourceforløb? Hvad med deres retssikkerhed?

For kommunerne prøver stadig at bilde folk ind, at de ikke kan ansøge om ressourceforløb, og undlader at træffe en afgørelse med klagevejledning, som for eksempel Rødovre Kommune gjorde januar i år, i et skriftligt svar ovenikøbet.

Sådan får du glæde af sommerpakken: Udbetaling af feriepenge og 1.000 kroner skattefrit

Indefrosne feriepenge for tre uger bliver udbetalt før tid. Pensionister kan se frem til at få 1.000 kroner skattefri til oktober.

1.000 kroner til alle pensionister

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået