Finn Sørensen fra EL skriver:
Det er sjældent man går ud fra et samråd med bare et lille bitte håb om forandring til det bedre. Men det skete faktisk i dag på mit samråd med beskæftigelsesministeren om førtidspension. Ministeren erkendte at det ikke er ham, men Ankestyrelsen og de civile domstole der bestemmer, hvordan lovgivningen skal fortolkes og forvaltes. Hvis man som minister og lovgiver ikke bryder sig om Ankestyrelsens afgørelser, har man derfor kun en ting at gøre, og det er at lave loven om. Her sagde han meget klart, at hvis det står til ham, så skal der ske ”nogle præciseringer af loven”. På mit spørgsmål om, hvilke ”udfordringer” han ser i loven, så pegede han selv på sagens kerne, nemlig de krav der skal opfyldes for at få tilkendt førtidspension. Ifølge lovtekst og Ankestyrelse, så skal det nemlig være dokumenteret, at det er “helt åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevne”. Det er med henvisning til den regel, at kommuner og Ankestyrelsen i tusindvis af tilfælde giver afslag på førtidspension til alvorligt syge mennesker og mennesker med handicap, som kun har lille eller slet ingen arbejdsevne, og i stedet sender dem ud i nye praktikker og ressourceforløb, ofte på trods af lægernes advarsler om, at de bliver mere syge af det. Ankestyrelsen har behandlet 3737 klager over afslag på førtidspension. Kommunerne har fået medhold i 97 % af klagerne, fordi ”det ikke kan udelukkes…”. 10 sager har været sendt til de civile domstole, Ankestyrelsen har fået medhold i alle 10. Dermed er der ganske enkelt ingen grænse i loven for, hvor umenneskeligt kommunerne kan behandle folk. Men der er lang vej fra ministerens erkendelse af, at det er nødvendigt med lovændringer, til reelle forbedringer for de mange udsatte mennesker der bliver ramt. Der er en forligskreds som har bundet hinanden op på, at reformen skal give en årlig besparelse på 2 mia. kroner i 2020, så hvis man lemper i den ene ende, skal der strammes i den anden. Venstre har vetoret i forligskredsen, og socialdemokraterne vil (som sædvanlig) ikke melde ud, hvor de står. Så kære venner: Der skal kæmpes meget mere, før vi får et godt resultat. Men nu diskuterer vi da ikke længere OM loven skal laves om, vi diskuterer HVAD der skal ændres. Så vidt, så godt. Men hvorfor pokker går de så ikke igang med at ændre den lov? Hvor mange flere knuste skæbner skal vi se? Der mangler jo ikke løsninger. Det er bare at tage de 6 krav som mere end 50 organisationer, med store fagforbund i spidsen, har skrevet under på. Det vil være en klar forbedring af retssikkerheden for alvorligt syge og handicappede. (Se samrådet her).