Fleksjobber blev kørt helt ned af jobbet og derefter fyret

Skleroseramte Anja Jensen var ansat i et fleksjob, men opgavebunken voksede, og overarbejde blev hverdag. Da hun sygemeldte sig efter to år på den måde, fik hun en fyreseddel og en forklaring om omstruktureringer. Men den gik ikke, så nu har Anja Jensen med HK’s hjælp fået tilkendt 429.950 kroner, svarende til et års løn i godtgørelse.

Efter et langt og opslidende forløb har Anja Jensen fået rettens ord for, at fyringen af hende ikke var i orden. Foto: Lisbeth Holten
Hvis du vælger at gå hjem nu, er du ikke en del af løsningen.
Sådan lyder beskeden fra chefen til 43-årige Anja Jensen en dag i oktober 2016. Hendes læge har stillet diagnoserne angst og depression, forårsaget af stress, og hun ser ingen anden udvej end at sygemelde sig.

Anja Jensen, som ønsker at være anonym, og hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, er ansat i et fleksjob i en servicevirksomhed 20 timer om ugen. Hun lider af sklerose – en kronisk sygdom i centralnervesystemet, hvor immunforsvaret angriber kroppen.

Helt siden sommeren 2014, hvor Anja Jensens sklerosesymptomer blusser op, og hun får et attak, har hun forsøgt at få sin chef til at lytte og forstå, hvor overbelastet, stresset og udkørt hun er. Hendes læge og skleroseklinikken advarer hende om, at stress kan forværre sygdommen. Det er i strid med reglerne at have overarbejde som fleksjobber, men det ser hendes chef stort på.

– Det er meget ubehageligt at være i min krop, når jeg får et attak. Mit syn bliver tåget. Jeg får en snurrende fornemmelse i højre arm og ben, og den ene side af mit ansigt brænder, fortæller Anja Jensen til HK/Privatbladet og tilføjer, at hun samtidig bliver overmandet af en invaliderende træthed.

– Jeg er nødt til at lægge mig, så snart jeg kommer hjem fra arbejde. Er ikke i stand til at passe det huslige eller være sammen med familie og venner. Det føles lidt, som om jeg er en Duracell-kanin, hvor batterierne pludselig er flade. Så ligger jeg bare og orker
ingenting.

Læs her.

Jacob Mark vil give gratis psykologhjælp: ”Jeg har selv haft angst”

Jacob Mark vil give gratis psykologhjælp: ”Jeg har selv haft angst”

Som blot 23-årig kom han ind i Folketinget og blev gruppeformand i SF. Men den hårde start havde konsekvenser. På grund af det store arbejdspres udviklede han angst. Nu vil Jacob Mark hjælpe, hvad han selv kalder den pressede generation, og han har allerede oplevet, at hans tale om samfundets mange krav gik viralt.

For Jacob Mark er der et før og et efter, han holdt en bestemt tale i Folketingets sal. Det var egentlig blot en fem minutters tale i forbindelse med en lovbehandling, men da han stillede sig op og remsede alle de krav, prøver og tests, som et barn skal igennem, inden det når voksenalderen og arbejdsmarkedet, blev den hurtigt spredt på de sociale medier og fik tre millioner visninger på få uger.
På godt en uge fik han 20.000 flere følgere på Facebook, og fra han blot havde været en ung lokalpolitiker fra Køge, blev han nu genkendt på gaden.
Dette er en annonce:

”De kendte stadig ikke mit navn, men de sagde: ’Det er dig, der vil gøre noget for børnene’.”
Jacob Mark er gruppeformand og næstkommanderende i SF, der efter sidste valg var tæt på total opløsning efter en katastrofal tur i regering, hvor de blev kørt rundt, og til sidst helt slået helt ud på et afgørende DONG-slag. Men nu har de rejst sig, og i nogle målinger nærmer partiet sig en fordobling.
Han blev valgt ind for fire år siden i resterne af et parti, som flere dømte døde og færdige. Ved siden af dem stod et struttende Alternativet, og hele gruppen var groggy. Jacob Mark var blot 23 år, og han blev som del af en foryngelseskur gjort til den yngste gruppeformand i partiets historie.

Læs her.

Blogger: Sygedagpengelov klemmer titusindvis af syge

Af Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Det er beskæmmende, at Socialdemokratiet ikke viser vilje til at rette op på de skader, som de selv har forvoldt med reformlovgivningen om sygedagpenge.

OMTRENT 20.000 personer bliver årligt berørt af 22 ugers-reglen i daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) sygedagpengereform. De ryger fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, som medfører en kontanthjælpslignende ydelse, der er meget lavere end sygedagpengene.

Det er cirka en fjerdedel af alle dem, som frekventerer sygedagpengesystemet i løbet af et år. Det svarer til den andel af de sygemeldte, som Mette Frederiksen allerede i 2013 havde sagt (til P1 Morgen), at den daværende regering havde planer om at lade overgå til jobafklaringsforløb.

læs her.

Søren hænger fast i ressourceforløb: “Det kører bare i ring”

Jeg tror, de vil udskyde beslutningen om førtidspension og fastholde mig på en lavere ydelse, siger Søren Voigt-Jakobsen, der har været i ressourceforløb i over tre år.

Læreren Søren Voigt-Jakobsen lider af spastisk lammelse. Han har været i ressourceforløb i over tre år – selvom han har svært ved at se andet formål med det, end at kommunen sparer penge.
For den 44-årige Søren Voigt-Jakobsen er dagligdagen en lang, tung kamp mod trætheden. En følgevirkning af hans handicap – spastisk lammelse.
Kommunen er dog langtfra trætte af at forsøge at få Søren Voigt-Jakobsen i arbejde, selvom han nu har været i ressourceforløb i over tre år uden afklaring.

Læs her.

Efter dom i Højesteret: 65-årige Jeppe blev fyret fra fleksjob: Nu vil S-profil hindre, at det sker for andre

Efter dom i Højesteret: 65-årige Jeppe blev fyret fra fleksjob: Nu vil S-profil hindre, at det sker for andre

Højesteret slog onsdag fast, at det var i orden, da Jeppe Lund Hansen (til venstre) blev fyret, alene fordi han havde nået folkepensionsalderen. Nu vil Socialdemokratiets beskæftigelses ordfører Leif Lahn Jensen (til højre) have ændret loven.
Alle, der gerne vil og kan, skal have mulighed for at arbejde i fleksjob, også efter at de har passeret pensionsalderen, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Det er urimeligt, at arbejdsgivere kan komme afsted med at fyre medarbejdere i fleksjob, alene med den begrundelse, at de har nået folkepensionsalderen.
Det mener Socialdemokratiets beskæftigelses ordfører Leif Lahn Jensen, som nu vil have ændret lovgivningen, så fleksjobbere får mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet, når de har passeret pensionsalderen.
– Alle, der gerne vil og kan, skal have mulighed for at arbejde i fleksjob, også efter at de har passeret pensionsalderen, siger Leif Lahn Jensen.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået