Svækket efterløn og førtidspension presser nedslidte ældre på sygedagpenge

På fem år er antallet af ældre, der har været på sygedagpenge, steget med 30 procent. Svækkelsen af efterløn og førtidspension bærer skylden, mener arbejdsmarkedsforskere.

Andelen af ældre mellem 60 og 64 år, der har været på sygedagpenge, er steget med tæt på en tredjedel på fem år. I samme periode er antallet af mennesker i den øvrige arbejdsstyrke, som har været på sygedagpenge, uændret eller direkte faldende.

Det viser tal, som Fagbladet 3F har fra den statslige database Jobindsats.
Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det
Efterlønsalderen er afgørende
Den hævede efterlønsalder bærer en del af skylden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen:

“Da man fjernede efterlønsordningen, troede man jo nærmest, at alle dem, der var på den, ville være på arbejdsmarkedet i dag. Realiteten er bare, at de ældre ikke kan holde til det,” forklarer han til Fagbladet 3F.
Den gradvise afskaffelse af efterlønsordningen blev indført i 2014. Den betyder, at ældre danskere fra næste år først vil kunne gå på efterløn, når de fylder 64 år. Tidligere kunne man gå på efterløn, når man blev 60 år.
Per H. Jensen mener, at politikerne har beregnet sig, da man afskaffede efterlønnen ved at overvurdere helbredet for de mennesker på arbejdsmarkedet, der er over 60. Og de nye tal bakker ifølge ham, den vurdering op.

Læs her.

Tidspres fører til lovbrud i sagsbehandling af arbejdsløse og handicappede

Stor arbejdsbyrde gør, at kommuner ikke overholder lovgivning. Børne- og beskæftigelsesområdet er hårdt ramt.

15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde.
Det viser en aktindsigt, som Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet. Det skriver Information.
Dokumenterne viser, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte. Det har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud.

Desuden er konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om eksempelvis samtaler med arbejdsløse borgere.
Problemerne med tidspres er særligt på beskæftigelses- og børneområdet. Men også sagsbehandlingen af handicappede er ramt.
Mads Biltrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening, fastslår, at arbejdspladser med socialrådgivere i mange kommuner er langt bagud med arbejdsopgaver.
Det handler især om, at det ikke er muligt at overholde tidsfristerne.

Læs her.

Det gør mig vred, at vi studerende med handicap bliver glemt og svigtet af systemet

Det gør mig vred, at vi studerende med handicap bliver glemt og svigtet af systemet

Skal manglende rettigheder for studerende med funktionsnedsættelser virkelig have lov til at betyde, at vi falder igennem i uddannelsessystemet?

»Som studerende med funktionsnedsættelse har du ret til den tilpasning, der skal til, for at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende.«
Sådan står der skrevet i FN-konventionen af 13. november 2006 om rettigheder for personer med handicap.
Med den viden søgte jeg trygt ind på pædagoguddannelsen – jeg havde jo rettigheder. Men det gik ikke så let.
Jeg er 22 år gammel og født med det sjældne handicap rygmarvsbrok. Jeg er født med et hul i ryggen, som på mit fødselstidspunkt fyldte hele den nederste del af ryggen. De fleste rygmarvsbrok-patienter er kørestolsbrugere livet igennem, men jeg har været så heldig, at jeg kan gå, løbe og hoppe.
Manglende førlighed i benene er dog kun én af mange følger af sygdommen. Følger, som er usynlige for omverdenen, tæller forskellige grader af muskellammelser, manglende styring af blære- og tarmfunktion, nedsat følesans i huden og – den problemstilling, der viste sig at være den værste i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse – udtrætning langt ud over det almindelige, samt smerter i hoved og ryg, hvilket fører til daglig brug af smertestillende medicin.
Mit handicap skulle vise sig at få store konsekvenser for mine uddannelsesmuligheder.

Læs her.

Nedslidning: Stadig flere over 60 år er syge

Højere efterlønsalder fører til flere syge ældre, siger ekspert.

Antallet af syge ældre, som er nødt til at bede om sygedagpenge, vokser i takt med politikernes beslutning om at lade efterlønsalder stige.

I løbet af de seneste fem år er andelen af de ældre mellem 60 og 64 år, som har været en tur på sygedagpenge, steget med 30 procent. Til sammenligning er antallet af påbegyndte sygedagpengeforløb som andel af fuldtidsbeskæftigelsen faldet eller uændret for alle øvrige aldersgrupper. Det viser tal fra Jobindsats.

Læs her.

Gør dit fleksjob til en god oplevelse

GØR DIT FLEKSJOB TIL EN GOD OPLEVELSE:

INVITATION TIL FLEKSJOBBERE – NETVÆRKSMØDE I SILKEBORG

Onsdag den 5. december kl. 14:00 – 16:00 i mødelokalerne hos 3F Silkeborg 

Granhøjvej 16 8600 Silkeborg  

Der kan være mange spørgsmål og meget usikkerhed når man er fleksjobber. I LAFS – Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, støtter vi lokal netværksdannelse, så fleksjobberne sammen får svar på spørgsmål og overvinder usikkerheden.

Som fleksjobber har man to chefer; der hvor du er ansat og det kommunale fleksjobkontor. Med netværksmødet vil vi gerne medvirke til, at du i dette krydsfelt får viden og opbakning.

På mødet vil der blive oplæg til debat

– Linda Christensen LAFS´s satellit kontor i Grindsted, ”Hvad står LAFS for” og erfaring fra netværksgruppen i Grindsted

– Erik Markvad LAFS, om ledighed og ‘den effektive arbejdstid’

– Jytte Laursen socialrådgiver fra 3F Silkeborg, om de overenskomstmæssige rettigheder

Vi byder på kaffe/te og kage  

Med venlig hilsen

Linda Christensen

linda@lafs.dk

Tlf. 93 40 93 80

 

Erik Markvad

erik.markvad@hotmail.com

Tlf. 21 46 21 72

 

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået