Forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

I perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 kan en sygemeldt afvise lægebehandling uden, at det får ydelsesmæssige konsekvenser.

Folketinget vedtog den 3. juni 2016 lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.).
Med loven kan en sygemeldt sige nej til lægebehandling uden, at det får betydning for vedkommendes ret til at modtage sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Læs her.

Print dokument her.

Fleksjobber frataget erstatning af pensionsselskab

Merete Hornecker, Formand for LAFS

Rygskadet kvinde kan kun arbejde 12 timer om ugen, men selskab afviser, at hun har tabt 50 procent erhvervsevne. Nu får hun penge efter klage, men andre er også i klemme.

Langt færre danskere end tidligere får i dag tilkendt førtidspension. Det kan også få drastiske følger for deres erstatning fra pensionsselskaber, så de kommer dobbelt i klemme.
En kvinde kan i dag kun arbejde 12 timer, efter at hun blev ramt af en stor diskusprolaps. Alligevel har Skandia Link Livsforsikring afvist at udbetale hende invaliderente.
Nu får kvinden pengene efter en klage til Ankenævnet for Forsikring. Men andre er stadig i klemme, fortæller Merete Hornecker, der er formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.
– Når folk ikke kan få førtidspension, men sendes i fleksjob, så er det, som om pensionsselskaberne og forsikringsselskaberne konkluderer, at de nok ikke er så dårlige. Og så giver de afslag på udbetaling af løbende invaliditetsydelser eller engangsbeløb for invaliditet, siger Merete Hornecker.

Læs her.

Alvorligt syge Birgitte tvinges i job 15 minutter om ugen: ”Fuldstændig åndssvagt”

Eks-misbrugers ressourceforløb består af afhentning af metadon. Der skal være udsigt til, at et menneskes arbejdsevne kan udvikles, siger arbejdsmarkedschef.

En gang om ugen bruger Birgitte Duelund et kvarter på at hente sin metadon hos værestedet De Frie Fugle. Det er den 57-årige eks-misbrugers ressourceforløb.

– Systemet er fuldstændig åndssvagt. Jeg er helt med på, at man skal ud og arbejde. Men jeg er ikke med på, at man skal bruge så mange penge på at få en 57-årig, syg eks-misbruger i job, når der ikke er en jordisk chance for, at det sker.
Sådan siger Birgitte Duelund om sin situation til JydskeVestkysten.
Blogger: Beskæftigelsesministeriet vildleder fortsat om reform af førtidspension
Birgitte Duelund har haft syv blodpropper i benene, hun lider af angst og lungesygdommen KOL. Men trods lægens og psykologens anbefalinger mener Kolding Kommune ikke, at hun er berettiget til førtidspension.
I stedet har kommunen sendt hende i ressourceforløb et kvarter om ugen, skriver avisen.
Birgitte Duelund er desuden afhængig af metadon, som holder hende fra misbrug af hårde stoffer. Hun kan kun bevæge sig få meter i dagens første timer, og angst og udmattelse betyder, at hun ofte ikke er i stand til at tage offentlig transport eller opholde sig blandt fremmede.

Allerede i 2011 skrev hendes læge, at det var “vanskeligt at forestille sig, at hun kan påtage sig daglige forpligtelser” og anbefalede derfor, at hun blev førtidspensioneret.

Læs her.

Fleksjob er mere som et fængsel, end det er fleksibelt

Intet i verden er gratis. Denne basale børnelærdom viste sig at være smerteligt sand, da jeg solgte mit privatliv og min tid til staten for at få et fleksjobbevis. Nu går jeg på arbejde, men må gå hjem for at lave ingenting. Er det prisen værd?

For et års tid siden blev jeg tilkendt fleksjob oven på en længere indlæggelse på psykiatrisk sygehus og efterfølgende diagnosticering med bipolar lidelse. Indlæggelsen fulgte i kølvandet på mere end et årtis mangelfulde udredninger og brudte behandlingsforløb, hvilket efterlod mig med et liv uden retning eller følelse af mening.
Tiden før, under og efter indlæggelsen var enormt hård, og selv om processen med at blive visiteret til fleksjob forløb ret hurtigt og effektivt – med et venligt pres fra undertegnede – var det alligevel en kæmpe sejr at stå med papirerne i hånden.
Fleksjobbeviset var adgangsbeviset til at finde et deltidsjob og blive økonomisk kompenseret til, hvad der svarer til en 37 timers stilling i samme job. Det gav mig mulighed for at leve et ’rigtig voksenliv’ – for første gang i ti år.
Derfor var det med stor glæde, stolthed og optimisme, at jeg i november 2016 forlod Nordjylland, hvor jeg kommer fra, og drog mod Sjælland for at søge lykken som nyudklækket fleksjobber.
Men med tiden er jeg desværre begyndt at betragte netop den titel med en vis uvilje.
Jeg fandt ellers hurtigt et job inden for kommunikation. Min chef tillod mig en stor grad af fleksibilitet og frihed – jeg kunne for eksempel arbejde hjemmefra – så på den front var alt i orden.
Dog er det på det seneste gået op for mig, at uagtet hvor fleksibel og åben min arbejdsplads og jeg end måtte være, udfolder der sig i jobcenterregi en særlig form for detailstyring, der holder os fleksjobbere fanget i et uigennemskueligt og trusselbaseret system.
Det er et system, hvor man, så snart man modtager en krone i offentlig ydelse, tilsyneladende skylder staten sin fritid og dermed til dels også sin frihed.

Læs her.

Enhedslisten opfordrer S og SF til at opsige forliget om førtidspension

Der bør være vilje til at reparere en reform, der har skabt utryghed for mennesker, som er nedslidte, ramt af arbejdsulykker og kroniske sygdomme…

Rasmus Horn Langhoff og Allan Andersen vil have reformen af førtidspension på værksted igen skriver de i Information den 23. juli.
Den seneste ændring fra juni i år har ikke forhindret, at alvorligt syge bliver jaget ud i arbejdsprøvninger og ressourceforløb. Det er klart, når man ikke gør op med den grundlæggende systemfejl, at hvis kommunerne skønner, at »det ikke kan udelukkes« at borgeren »på sigt« kan udvikle arbejdsevne, så må de ikke give førtidspension og kan se bort fra lægernes udsagn om, at der ikke er mere arbejdsevne at pine ud af den pågældende borger.
Ankestyrelsen bakker kommunerne op i ni ud af ti tilfælde, det samme gør de civile domstole. Sådan er loven. Enhedslisten forsøgte at stramme op, så kommunerne skulle dokumentere sandsynligheden for, at arbejdsevnen kan udvikles i et ressourceforløb.
Selv dette beskedne forslag blev stemt ned af forligspartierne S, V, K, LA, R og SF, ligesom de har afvist mange andre konkrete forslag, der kunne forbedre de alvorligt syges retsstilling. Det gælder for eksempel forslagene fra de mange organisationer bag »Værdig Reform«, som består af fagforeninger, handicaporganisationer og reformramte, der blandt andet foreslår, at hvis arbejdsevnen er syv timer eller derunder, så skal borgeren have frit valg mellem førtidspension, ressourceforløb eller minifleksjob.

Læs her.

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået