Enigt Folketing: Nu skal det være sværere at sende syge i ressourceforløb

Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Derfor har Folketinget torsdag vedtaget en lov, der præciserer regler om førtidspension. På tide med ændringer efter fem års kritik, lyder det fra 3F.
“Tommy skal i varmtvandsbassin”. “Kommunen sætter Tenna til at hækle”. “Blinde Carol skal tjekke datomærkater med lup”.
Historier om meningsløse ressourceforløb har fyldt spalterne i årevis. Men cirkusset med, at syge og nedslidte borgere trækkes igennem nyttesløse ressourceforløb, skal stoppe nu.
Folketinget har torsdag vedtaget et lovforslag, der skærer lidt mere ud i pap, at der skal være “en realistisk forventning” om, at et ressourceforløb kan munde ud i en bedre arbejdsevne hos borgeren – ellers skal kommunen simpelthen ikke give borgeren et ressourceforløb.

Læs her.

Bredt flertal præciserer regler om førtidspension

Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb.
Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen.
Flere kommuner har netop været i tvivl om, hvilke krav der skal opfyldes, for at kommunerne kan tilkende borgere en førtidspension. Det fremgik af en evaluering, der kom tidligere på året, og som danner baggrund for lovforslaget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

– Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Nogle mennesker har været sendt i ressourceforløb, hvor der på forhånd ikke er noget perspektiv. Og hvis der ikke er nogen muligheder for udvikling, så skal man have en førtidspension, uden at man først skal gennem alle mulige indsatser.

Læs her.

L 193 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension.

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. maj 2018

1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1. behandling den 6. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 20. november 2017 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 67. Den 22. marts 2018 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Heidi Niemann, Munkebo.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Læs her.

Formand: Mennesker med handikap får færre penge mellem hænderne som gamle

Ældrelivet for fleksjobbere er ikke blevet sikret med de seneste års forsøg på at løse pensionsproblemerne.

Det scenarie kan blive virkelighed for et stigende antal danskere med nedsat arbejdsevne. Det drejer sig om borgere i et fleksjob, som arbejder færre timer om ugen eller med en lavere arbejdsintensitet.

Forestil dig, at du arbejder hele dit liv. Alt, hvad du kan. Og når du endelig trækker dig tilbage og går pension, får du kun udbetalt en pension svarende til, at du har arbejdet 8 timer om ugen.

“Selv om mennesker udnytter deres arbejdsevne fuldt ud, vil de ikke få fuld pension. Og dermed stå dårligt i alderdommen.”

Mennesker med handikap er ofte i fleksjob. Det drejer sig om den 52-årige civiløkonom, der efter mange år på normale arbejdsvilkår har søgt et fleksjob, da den medfødte cerebral parese (spastisk lammelse) påvirker kroppen mere og mere. Eller den 48-årige butiksassistent, som på grund af sin fremskredne sklerose er gået ned i timer i en fleksjobstilling i et supermarked.

Fleksjobbere får nemlig kun pension for de timer, de arbejder, og ikke 37 timer.
Politiken har for nylig beskrevet, hvordan 750.000 danskere ikke får sparet op til pension. Denne restgruppe af borgere på overførselsindkomst, freelancere, vikarer og deltidsansatte står sammen med fleksjobbere alle til at blive ramt hårdt, når pensionsalderen melder sig.
I 2013 kom fleksjobreformen, der forringede pensionsvilkårene for fleksjobbere. Beregninger siger, at de vil få flere hundrede tusinde kroner mindre end før reformen.
Alt dette er skabt politisk med fleksjobreformen. Og skal derfor løses politisk.
Før reformen blev fleksjobbers pension beregnet ud fra en 37-timers arbejdsuge, uanset hvor mange timer man faktisk arbejdede. Forskellen er således størst for borgere godkendt til fleksjob med få arbejdstimer – en gruppe i hastig vækst.
Lige nu er 35.000 på den nye fleksjobordning. Hvert år kommer der i snit 6.500 nye til. Flere og flere danskere vil derfor blive ramt af de nuværende pensionsregler.
Topdanmark Livsforsikring beregnede i 2013, hvad det betyder økonomisk.
Den nye ordning ville f.eks. betyde for en fleksjobber, der arbejder 8 timer om ugen til 150 kroner og 12 pct. i pension, at han/hun har 422.888 kr. mindre at leve for over en 20-årig periode.
Det er et alvorligt problem.
Alt dette er skabt politisk med fleksjobreformen. Og skal derfor løses politisk.
Ældrelivet for disse mennesker er ikke blevet sikret med de seneste års politiske forsøg på at løse pensionsproblemerne. Tallene viser, at mange går en utryg alderdom i møde. Det er ingen tjent med.
Politikerne må sætte ind nu og hjælpe de tæt på pensionsløse.

“Selv om mennesker udnytter deres arbejdsevne fuldt ud, vil de ikke få fuld pension. Og dermed stå dårligt i alderdommen”  

Læs her. 

 

 

LAFS website benytter cookies og andre teknologier til statistik og optimering af indhold. Du kan altid slette cookies fra lafs.dk igen. Via linket nedenfor, kan du læse hvordan.
Hvordan LAFS benytter teknologien, og hvordan du er beskyttet, kan du læse om her.
Forstået